Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Forholdsvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forholdsvalg.
tanke». Den syntes ialfald nærmest at skulle tjene som en be
skyttelse for byerne og ikke som en beskyttelse for landre
præsentationen m o t byerne. Det kan dog vel ogsaa være, at
riksförsamlingen paa Eidsvold, nåar den gjorde byerne denne
store indrømmelse, har ment at «stemme aa i os» ved atfastslaa,
at længer end til Va skulde byrepræsentanttallet ikke faa gaa;
de V« skulde forbeholdes landrepræsentanterne. Hvem vet?
Disse paragratfer kom forøvrig til at undergaa mange for
andringer efter tidsforholdenes utvikling. Ved förändringen i
1842 var grundlovsbestemmelsen av 1814 endog i den grad
skutt tilside, at det paa Stortinget i 1857 møtte 50 byrepræ
sentanter mot bare 07 fra landvalgdistrikterne ! Denne paragraf,
som senere har faat hædersnavnet «bondeparagraffen >, og paa
enkelte hold er hyldet som en av de gjæveste av samtlige
grundlovens regler, var endog en tid lang saaledes bragt i
glemmeboken, at den end ikke findes i tlere utgåver avgrund
loven, uagtet de tildels er besørget av lovkyndige mænd, og
uagtet regelen ikke formelt er ophævet paa grundlovsmæssig
maate. 1 Det er derfor formelt ganske rigtig at §59 nu i
den av Stortinget seiv i 1914 vedtagne grundlovsutgave ind
ledes med bestemmelsen om, at kjøpstædernes repræsentanter
skal forholde sig til landrepræsentanterne som én til to.
Men grundlovsbestemmelserne gir dog i alle fald, slik
som forholdene i tidens løp faktisk har artet sig langt fra
bonden eller jordbruksnæringen nogen særlig beskyttelse mot
byerne eller byinteresserne. Saken er jo likefrem den, at vi
har to navne paa byer; nogen kaldes kjøpstæder og andre
ladesteder. De første danner særegne valgdistrikter og kan
sende Va av Stortingets medlemmer som sine repræsen
tanter, mens de andre som ofte er baade større i folketal
og i betydning for næringslivet er henvist til at gjøre sin
indtlydelse og magt gjældende ved <bondebygdens» stortings
valg. Som enhver vet, er der nu i virkeligheten ingen nævne
værdig forskjel paa kjøpstad og ladested ; om magistratsforret
ningerne i de første utøves av en kgl. embedsmand og i de
sidste av en anden kgl. embedsmand paa landet (foged, poli
timester el. Hgn), saa er næringslivetm.v. ens i begge, og i begge
vidt forskjellig fra jordbruksnæringen paa landet. Naar allikevel
1 Dette blev paavist av nærv. forfatter i 1860—70-aarene ; jfr. ogsaa forfs.
utredning i stortingsdokument for 1883 nr. 21.
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
