Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Forholdsvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Samtiden. 1916.
Forholdsvalg.
tanter sammen med landvalgdistriktet. Derved vilde man
altsaa faa de større valgkredser, som efter forholdsvalgets hele
bygning og øiemed maa ansees ønskelig.
Hvis man ikke vil gaa ind paa, ved ophævelse av «prin
cippet» i grl.s § 59, at la kjøpstæderne folge ladestederne og
smaabarn-byerne ind i vedkommende landvalgdistrikt, kunde
der forresten ogsaa melde sig det spørsmaal, om man ikke
med bibehold av den politiske skilsmisse mellem bynæring
og landbruksnæring kunde la ladestederne og smaabarn
byerne (paa f. eks. mindst 1000 eller 1500 indbyggere) faa
utvandre fra landvalgdistrikterne og slaa følge med nærmeste
kjøpstæder til dannelse av større byvalgkredser med forholds
valg.
Ved reguleringen av disse nye byvalgdistrikter kunde der
da ogsaa rettes paa den meningslöshet, at hovedstaden i hen
syn til-anfallet av repræsentanter er stedbarnet blandt byerne,
mens en hel del smaabyer (nærpaa rottenborouhgs) brisker sig
med særegne repræsentanter. Likesaa kan man da haabe at
bli kvit de ulykkelige mesalliancer mellem nabobyer, som nu
stadig kives om hvem der skal ha repræsentantpladsen. De
historisk og administrativt tilvante amtsvalgdistrikter kunde
da efter utrenskningen av byelementerne paa grundlag av ens
artede interesser gaa sammen f. eks. to og to til forholdsvalg
distrikter med bibehold av sit fulde repræsentantantal. Grund
lovens § 59 blev saaledes staaende, byerne beholder sine Vi
av repræsentanterne og landdistrikterne sine 2/3. Hvad man
nemlig end vil mene om riksförsamlingens egentlige tanke
med denne bestemmelse, saa kan den dog nuomstunder ha
sin raison d’étre i vurderingen av de forskjellige nærings
interesser, byerne og jordbruket har. Det har ogsaa oftere
været fremholdt i den offentlige diskussion om stemmeretten
baade her hjemme og i andre lande og om forholdsvalg, at
næringsgrupperne som saadanne har krav paa at bli repræ
sentert.
For tiden har det jo ogsaa netop hos os været en sterk
bevægelse oppe for at styrke vor saa sørgelig forsømte «moder
næring» jordbruket og bringe den paa fote igjen. Og ogsaa
for byernes vedkommende turde det være grund til at danne
lignende næringsgrupper og gjennem større valgdistrikter
skaffe til tinge de mest repræsentative og indtlydelsesrike av
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
