Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Politisk og personlig frihet - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilskueren» for 1915, s. 42.
2 Contrat social on princip du droit politique.
Politisk og personlig frihet.
det i frihetens navn den store franske revolution gjennem
førtes. Men ingensinde har den personlige frihet været mere
utryg end i denne periode; revolutionens guillotine krævet
tlere uskyldige ofre end enevældets bastille. I en studie over
Napoleon den store sier Georg Brandes 1 træfFende herom :
«Man kan kanske laste Bonaparte for, at han ikke grundlagde
friheten, men ikke for at ha nedbrutt den ; ti han fandt den
ingensteds. Jakobinerne hadde forgudet ordet, men utryd
det tingen.»
I vört eget lands historie daterer vi vor frihet fra be
givenheterne i 1814. Men det er meget langt fra, at det at
tende aarhundredes norske borger eller bonde følte sig ufri.
Digterne fra hin periode besynger meget mere navnlig den
sidste som nydende en frihet, som ingen av verdens mægtige
kan ønske sig større.
Vil man søke at forståa företeelser som disse og komme
frihetsbegrepets positive indhold nærmere paa livet, maa man
holde ut fra hverandre den politiske og den person
lige frihet. Disse begreper falder saa langtfra sammen, at
de tvertimot, som det følgende vil søke at vise, let blir like
frem motsætninger.
Den politiske frihets store profet i nyere tid er Rou s
seau og dens katekismus hans i 1762 utgivne berømte skrift
om «samfundskontrakten» 2. Dette skrift, hvis idéer var de
bærende ved den store franske revolution, begynder med føl
gende ord: «Mennesket er født Mt, og dog er det overalt i
lænker. Hvorledes er denne forandring foregaat? Jeg vet
det ikke. Hvad kan gjøre den retmæssig? Dette spørsmaal
tror jeg at kunne besvare.»
Svaret søker R. i teorien om samfundskontrakten en
teori, som R. forøvrig ikke har opfundet, men som han med
sin indtrængende veltalenhet har forlenet den overordentlige
betydning, den har faat for det demokratiske frihetsbegreps
praktiske utformning i det 18de og 19de aarhundrede. Denne
teori er ofte misforstaat som om den indeholdt forsøket paa
en forklaring av statens historiske tilblivelse. Som det vil
sees av de anførte uttalelser, avviser R. uttrykkelig denne op
fatning. For ham er samfundskontrakten ikke et historisk
81
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
