Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Politisk og personlig frihet - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Hagerup.
fænomen, men en ideel maalestok for bedømmelsen av sam
fundsordningen ; denne lar sig kun retfærdiggjøre, mener han,
nåar den kan bedøm mes, som om samfundsmedlemmerne
ved fri avtale har indgaat paa den; og dette kan kun tænkes,
nåar den øverste statsmyndighet ligger hos dem seiv (folke
suverænitetsprincippet). «Idet ethvert medlem av samfundet
i virkeligheten kun adlyder sig seiv, er han fri.»
Det politiske frihetsbegrep er saaledes det samme som
andel i statsstyrelsen, mens den personlige frihet er frihet
for indgrep fra statsstyrelsen paa individets omraade.
Var den tanke rigtig, at den politisk fri borger kun ad
lyder de love, han seiv har git, vilde al motsætning mellem
de to frihetsbegreper være utelukket. Men saaledes er jo i
virkeligheten ikke forholdet. Seiv i det mest demokratiske
statssamfund er det kun en talefigur, nåar det sies, at alle
borgere lyder de love, de seiv har git. Det kunde for det
første ikke sies om den, som ingen stemmeret har. I vort
land, hvor dog stemmeretten er meget utstrakt, er saaledes
de stemmeberettigedes tal neppe en halvdel av det samlede
indvaanertal.
Men seiv for de stemmeberettigede vilde Rousseaus
sætning jo alene slaa til for flertallet, ikke for det overstemte
mindretal. Ja, under et repræsentativt styre er det ikke en
gang sikkert, at de anordninger, som borgerne maa lyde, er
billiget av et flertal av de stemmeberettigede. Mange for
skjellige omstændigheter kan fremkalde et motsat forhold :
Valgordningen, særlig valgkredsenes inddeling, hvorved det
numeriske styrkeforhold mellem partierne og deres repræsen
tanter kan forrykkes valgprogrammernes avfatning, hvor
ved spørsmaal kobles sammen, hvorav nogen billiges, andre
misbilliges av vælgerne nødvendigheten av under en valg
periode at avgjøre spørsmaal, til hvilke vælgerne ikke har tat
standpunkt, og som ofte vil bli avgjort alene av et flertal av
flertallet, i virkeligheten svarende til et mindretal av vælgerne
partimaskinens («kaukus’ens») indllydelse, som ofte kunstig
fabrikerer en folkevilje, bak hvilken der bare staar enkelte
raænd det parlamentariske styre, som ofte vil kræve, at
baade repræsentanter og vælgere maa ofre sin virkelige vilje
for at redde en ledende politikers stilling o. s. v.
Som bekjendt har man anbefalet forskjellige midler til at
82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
