Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Politisk og personlig frihet - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Hagerup.
eller mindre vil bli en kamp mellem forskjellige interesser;
seire vil tilslut de interesser, som er numerisk sterkest
repræsenteret blandt vælgerne uten hensyn til, om de i sig
seiv er de værdifuldeste.
Disse interesser kan knytte sig til de forskjelligste spørs
maal. Men der er en interessemotsætning, som er mere gjen
nemgripende end nogen anden, og som faar en større og større
betydning i den politiske utvikling: motsætningen mellem de
besiddende og de besiddelsesløse klasser. Og under et vidt gjen
nemført demokratisk styre med almindelig og like stemmeret
vil nødvendigvis den første klasse være i avgjort mindretal
likeoverfor den sidste, og deres frihet derfor mere eller min
dre utsat for at prisgives et hensynsløst flertalstyranni. Dette
forhold bevirker da ogsaa, at der kun ligger liten betryggelse
i den betragtning, at lovene formelt er gyldige for alle; ti dette
utelukker ikke, at de reelt kan tjene alene en enkelt klasses
interesser.
Gives der da ingen betryggelse likeoverfor den fare, som
saaledes truer den personlige frihet likesaa meget fra en hen
synsløs utøvelse av den politiske frihet som fra et hensynsløst
enevælde? Skal man søke at besvare detle spørsmaal, maa
man først undersøke, om der fra almindelig principielt
etisk-politisk synspunkt lar sig optrække grænser for statens
magt likeoverfor individet, dernæst om der lar sig opstille
praktisk holdbare konstitutionelle garantier for saadanne
grænser. Det første spørsmaal skal jeg søke at belyse under
11, det andet under 111.
Med hensyn til utstrækningen av statens magt likeoverfor
individet staar endnu to store grundopfatninger mot hver
andre: Den ene hævder statens almagt likeoverfor individet;
det var enevældets princip, som forsaavidt falder sammen
med den moderne socialismes opfatning. Den anden vil ind
skrænke statens opgave til at beskytte borgernes frihet indad
og udåd; det er den individualistiske liberalismes grundtanke,
saaledes som den i det 18de og begyndeisen av det 19de aar
hundrede som reaktion mot enevældets landsfaderlige styre
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
