Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Politisk og personlig frihet - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Politisk og personlig frihet.
rette. Først samfundet skaper vilkaarene for dets evner og
kræfter. Derfor har samfundet et naturlig krav paa, at den
enkelte ved at arbeide ikke blot for sig seiv, men for det hele
skal erhverve retten til andel i de göder, som gjennem sam
fundet tilflyter ham. Deri ligger den etiske berettigelse av
den sociale statsopfatning.
Men denne fører ikke med nødvendighet til socialismen
som sin konsekvens. Kant har utyilsomt ret i, at det moral
ske grundlag for personlighetens utvikling er «frihet under
ansvar», for at bruke et kjendt uttryk, som vel ikke er Kants,
men som rammer hans tanke. Ikke mindre ret har Stuart
Mill, nåar han fra et praktisk politisk standpunkt hævder,
at den frie erhvervsvirksomhet er en væsentlig del av folkets
praktiske opdragelse, uten hvilken bok- og skoledannelsen,
hvor nyttig den end er, ikke er tilstrækkelig til at gjøre bor
gerne duelige til deres gjerning og lære dem at avpasse maal
efter midler.
Men maa saaledes samfundsutviklingen bæres av en för
ening av statsvirksomhet og frit individuelt initiativ, opstaar
der overmaade vanskelige praktiske problemer: Hvilke virk
somheter skal staten inddrage under sin omsorg, og hvor
langt tør den paa de forskjellige omraader gaa i at støtte eller
fortrænge det private initiativ? Hvor er grænsen mellem be
rettiget forfølgelse av kulturformaal og utilstedelig tvang?
Paa disse spørsmaal gives der fra de ulike ståndpunkter de
forskjelligste svar, og de herved betingede motsætninger utgjør
hovedelementerne i nutidens politiske liv i nærsagt alle lande.
Jeg behøver her bare at minde om nogen av de vigtigste om
raader, hvor disse motsætninger gjør sig gjældende:
Med hensyn til det sociale spørsmaal i engere for
stand det som angaar forholdet mellem kapital og arbeide -
er der en række mellemstandpunkter mellem den liberalistiske
ikke-indgripen og det socialistiske krav paa statens overtagelse
av al produktionsvirksomhet. De fleste erkjender i nutiden,
at staten bør skride ind for at berede arbeiderne vilkaar, som
ikke utsætter deres liv og helbred eller deres sedelighet for
fare; men der hersker stor uenighet om, hvilke momenter
der i saa henseende bør komme i betragtning, navnlig om,
hvilket hensyn der bør tages til arbeidstidens længde. Endnu
mere delte vil meningerne være om, hvorvidt det er beret-
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
