Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Politisk og personlig frihet - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 Samtiden. 191fi.
Politisk og personlig frihet.
paa deres større eller mindre forenelighet med et opstillet
program, ikke paa deres betydning for de forskjellige livs
idealer. Det første er jo nemlig meget letvintere end det
sidste. Men heri ligger en stor fare, ti intet politisk princip
taaler at gjennemføres alene efter hensynet til logisk konse
kvens.
Denne fare gjør nu det foran opkastede spørsmaal om
mulige forfatningsmæssige garantier mot demokratiets under
trykkelse av den personlige frihet saa meget mere brændende.
Man har forsøkt forskjellige saadanne garantier: Den
utøvende magts uavhængighet av den lovgivende (Montes
quieus bekjendte teori om magtens deling), den grundlovs
mæssige fastslaaen av visse individualrettigheter som uangripe
lige fra lovgivnihgens side («erklæringen om menneskerettig
heter») decentralisation av statsmagten efter det schweiziske
kantonalprincip, hvorved de enkelte befolkningsgrupper, som
fordeler sig paa forskjellig maate i de forskjellige dele av
staten, kan faa større bevægelsesfrihet.
Det vilde være for meget at si, at disse og andre lignende
garantier er helt betydningsløse. Men de er i det rene demo
krati, som erfaring noksom har vist, utilstrækkelige til at
binde hænderne paa et flertal, som faktisk har magten og er
bestemt paa at bruke den. Hvor demokratiet er blit ene
raadig, har det utryddet al selvstændighet hos administrationen,
centralisert magten mest mulig i en eneste enevældig folke
repræsentation og vist meget liten respekt for menneskerettig
heter. Lærerik er ogsaa i denne henseende den store franske
revolutions folkeforsamlinger. Det var ikke en eneste av de
av dem med saa megen høitidelighet «erklærede» menneske
rettigheter, som de ikke paa det groveste krænket. Hvad disse
rettigheter angaar, vil vistnok en noget videregaaende betrvg
gelse kunne opnaaes, nåar det som hos os overlates
domstolene at prøve, om en lovgivningsbeslutning har gaat
de forfatningsmæssig tilsikrede individualrettigheter for nær.
Men avgjørende er denne betryggelse ikke, og det av en dob
belt grund. For det første har flertallet altid forfatnings
mæssig adgang til at slette disse rettigheter av grundloven.
Og dernæst er det vanskelig at gi dem en formulering, som
utelukkersaa væsentlige tvil og meningsuligheter i anvendelsen,
at den tilsigtede betryggelse svigter i de mest praktiske tilfælde.
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
