Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marie Kjølseth: Bør straffen for fosterfordrivelse ophæves?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bør straffen for fosterfordrivelse ophæves?
tykke, anvendes fængsel i mindst 2 aar, men fra b aar og
indtil paa livstid hvis hun som følge av forbrydelsen om
kommer. Av disse er sidste passus übetinget den vigtigste.
Seiv om man ophæver straffen for morens vedkommende,
vil det neppe faa større konsekvenser hvis andet led lates
uforandret, saaledes at den som utfører operationen frem
deles blir at straffe. En kvinde kan nemlig som regel ikke
gjøre et slikt indgrep paa sig seiv.
Dette standpunkt at moren bør være straffri hævdes
av professor Leopold Meyer i Kjøbenhavn, idet han mener,
at man paa den maate lettest vil komme de professionelle
foslerfordrivere tillivs. Under de nuværende forhold er ved
kommende kvinde medskyldig i forbrydelsen, og hun har
for sin egen sikkerhets skyld interesse av at tilbakeholde alle
de oplysninger, som kunde lede myndigheterne paa spor
efter den virkelige forbryder. Ogsaa et andet hensyn maa
her gjøre sig gjældende. Hvis en kvinde er blit syk efter
en saadan operation, kan frygten for straf hindre hende i at
tilkalde læge og i tide skaffe sig den hjælp som kanske kan
redde hendes liv og- helbred.
Her tillands har fru Katti Anker Møller ført en energisk
kamp for at faa ophævet denne straffeb’estemmeise, og der
er desuten av politifuldmægtig Hartmann holdt en del fore
drag i samme retning. Begge hævder sterkt kvindens ret
over sin «egen krop og alt hvad i den er», og da fostret
endnu ikke er noget selvstændig individ, har det heller intet
krav paa retslig beskyttelse.
Det er mulig, at man ved en rent juridisk betragtningsmaate
maa komme til det resultat. Medicinsk set stiller saken sig
ialfald helt anderledes. En læge maa i kraft av sin biologiske
viden allerede fra første stund betragte fostret som et men
neske i sin begyndelse, en organisme som i sine celler kan
indebære de rikeste muligheter. Men saasnart befrugtningen
har fundet sted, er ogsaa moderskapet i virkeligheten be
gyndt, og dermed indtræder for vcdkommende kvinde den
übegrænsede pligt til at verne om det nye individ, at det
ikke paa nogen maate tar skade; allermindst har hun ret
til at ta dets liv. Ut fra dette synspunkt staar straffelovens
paragraf 245 Iste led som en naturlig og logisk foranstaltning,
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
