Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Yngvar Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
Og betegnende nok virker dette billede undertiden slik, at
man paa grundlag av hvad Yngvar Nielsen fortæller, kan faa
et andet indtryk end han seiv har hat. Han var paa samme
tid realist og lyriker. Han kjendte baade begeistring og hat,
men han vilde først og fremst fastslaa kjendsgjerningerne.
Det var en lang og mangesidig virksomhet Yngvar Niel
sen kunde se tilbake paa. Fagmænd fremhæver ikke mindst
hans arkivstudier i Petersburg, London, Berlin og Kjøben
havn (samt i Karl Johans arkiv). Han har gjennem dem
leveret et uvurderlig bidrag til norsk historie, han har stillet
Norges skjæbne i 1814 i europæisk belysning. Det er en be
drift, som kan sammenlignes med den maate hvorpaa Edvard
Holm har forklaret Danmarks indrepolitiske historie i 1790-
aarene. I det hele tat er der ikke faa beröringspunkter mel
lem Yngvar Nielsen og Edvard Holms forfatterskap, seiv om
den sidste utvilsomt hadde en større formel begavelse og,
større objektivitet.
Yngvar Nielsens historiske verker falder i tre grupper.
Der er først hans arbeider over middelalderens norske histo
rie, hvor han har tilveiebragt et særdeles værdifuldt stof.
Ogsaa her kan det sies at han har kastet nyt lys over be
givenheter som laa mere eller mindre i halvmørke.
Dernæst er der hans fremstilling av Norges historie i
1814 og av utviklingen gjennem første halvdel av det 19de
aarhundrede («Bidrag til Norges og Sveriges historie 1812—
1816», «Fra Kiel til Moss», «Grev Wedel», «Norges historie
efter 1814»). Denne gruppe repræsenterer kanske hans vig
tigste indsats i vort aandsliv. Hittil har ingen nordmand til
nærmelsesvis ydet saa betydningsfulde bidrag til belysning og.
bedømmelse av denne del av vor historie. 1814 er nu saa
gjennempløiet paa kryds og tvers, at en frem tidig historiker
paa forhaand nærmest maa føle avsmak, og jeg kan til nød
fatte at f. eks. professor Koht, nåar han saa allikevel skulde
gjøre jubilæumsliteratur, følte sig forpligtet til at opdage då
tidens bønder og gi dem en frontloge i den forestilling, hvor
de befandt sig meget langt tilbake i parterre. Det avgjørende
om 1814 er sagt av Yngvar Nielsen, og seiv om han kanske
har git et litt for norsksindet portræt av grev Wedel der
nærmest kan karakteriseres som fordomsfri europæer med
varm interesse for den hygd som heter Norge, men uten.
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
