- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvogtyvende aargang. 1916 /
157

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Hiawatha og «den store fred»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der staar:
12 Samtiden. 1916.
Hiawatha og «den store fred».
Og i den skjønne «Iroquois Book of Rites» 1 kan vi
se hvor kort og greit de kunde forme en lovparagraf.
«Hvis nogen blir snigmyrdet og liket blir gjemt bort
under nedfaldne trær i skogen, saa skal vi rykke op en furu,
et stort træ, og grave et hui i jorden og kaste legemet ned i
det» o. s. v.
Loven bød med andre ord at nåar den myrdede var
begravet og borte, hadde stammen ikke længer nogen for
pligtelse til at hevne mordet. Det var nåar liket blev fundet
hos en fiendtlig stamme, at der maatte bli krig for sakens
skyld. Denne lov blev siden altid overholdt. Og selvfølgelig
blev snigmordene sjeldnere efterhvert som de hevn- og hat
avlende krige avtok.
Foran hver lovparagraf i «The Book of Rites» heter det
altid: «Nu vil vi bestemme dette for at styrke huset», d. v. s.
forbundet. I den hensigt forbød de ogsaa den overdrevne
ofring til de døde, en skik som foraarsaket megen fattigdom,
da mange i sin übeherskede sorg ofret omtrent alt hvad de
eiet paa de dødes graver. Og fattigdom var selvfølgelig en
vigtig grund til erobringskrige eller rettere røvertog. Jo bedre
de økonomiske forhold var i en stamme, jo fredeligere
var den.
Og de nye lovgivere sa: «Naar nogen herefter dør iet
hus, skal vi hænge en pose paa en stav og lægge nogen
sørge-wampuner, nogen korte snorer, i den, og bringe den
til de sørgende. Og overbringeren skal gaa ind i huset, stanse
ved ilden og si nogen trøstende ord til dem som sørger. Og
da skal de være trøstet.» D. v. s.: saa skal de be
herske sin sorg.
Og alle adlød straks den store lov i dette som i alt
andet. De store ofringer av dyrebare gåver ophørte; og de
som sørget, var rimeligvis likesaa meget eller litet trøstet ved
denne enkle ceremoni som ved de sørge-orgier som tidligere
opførtes ved gravene.
Indianerne har altid været lovlydige, seiv da lovene var
enkelte høvdingers bud. Nu, da det samlede folk hadde git
1 «The Iroquois Book of Rites» oversat til engelsk av Horatio Hale
og utgit av Brinton i hans «Library ofaboriginal American Literature» .
157

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:28:48 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1916/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free