Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Hiawatha og «den store fred»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hiawatha og «den store fred».
hadde mistet barn eller brødre i krigen, adopterte barn og
hjemløse fra den fiendtlige stamme. Mange fremmede fik
ogsaa jordlodder tildelt, og der kunde de leve for sig seiv
efter sine egne love, indtil de efter 2 eller 3 generationer,
gjerne ved venlig overenskomst og indgifte, naturlig gik op
i forbundet.
Aldrig har følelsen for et universelt broderskap været
saa sterkt utviklet i nogen gren av den ariske race som hos
irokeserne, hvis politik den helt dirigerte, sier de forskere
som bedst kjender dem, uten kanske i Buddhas mystisk
religiøse drømme. Og englændernes respekt for sin Magna
Charta eller amerikanernes for sin frie forfatning synes liten
i forhold til den taknemmelighet, kjærlighet og ærbødighet
hvormed indianerne har omfattet «77ie great Pease»: kon
stitutionen.
Det er sandt at mange indianersamfund lignet religiøse
broderforbund, og irokesernes politik kan næsten kaldes
religion. «The Iroquois Book of Rites» er et vidunderlig
dokument, fuldt av værdig og ophøiet visdom, som virkelig
snarere viser os «et folk av hellige end av vilde».
Hvert aar like ned til vor tid har irokeserne holdt sin
raadsforsamling ; den er nu mest en fest til minde om
fædrene som skapte «den store lov».
Og paa disse møter blev lovens ord gjentat av de gamle
høvdinger som har wampunstrengene i sin varetægt, foråt
de unge kan lære dem, og end ikke den mindste stavelse
eller betoning maa gaa tapt; gjennem alle tider er sagafor
tællingens bedste traditioner bevaret paa denne maate, og hele
denne fest til fædrenes minde har karakteren av en religiøs
ceremoni.
Naar raadsilden er tændt og folkets repræsentanter sam
let om den, stiger den ældste høvding frem og begynder op
læsningen av den store lov, mens tilhørerne lytter andægtig:
«Nu er raadsilden tændt, og røken stiger mot himmelen,
saa alle kan se den. Og alle nationers stammer som ser
røken, skal komme dit hvorfra den stiger op, hvis de har
noget at lægge frem for raadet.
Ti hvad betyr røken? Den betyr at alle høvdinger skal
være hæderlige, at de alle skal elske hverandre og ha om-
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
