Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jeanne Auxerrc: Romain Rolland i Genf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeanne Auxerrc.
Nu derimot, da han har søkt ly for stormen og trukket
sig tilbake i ensomheten ved Genfersjøens bredder tor bedre at
kunne dømme, møtes han fra alle sider av hat, foragt, injurier.
Saavel franskmænd som tyskere er mot ham. Ja endog
schweizerne sparer ham ikke for fornærmelser. En av hans
kolleger översatte saaledes forleden dag, spøkende, men dog
litet hensynsfuldt hans «Ara Pacis» med «den pacifistiske
papegøie».
Hvorav kommer da alle disse anfald paa Romain Rolland?
Jo fordi han har villet være nøitral i en tid da samvittig
heternes nøitralitet er vanskelig, for ikke at si umulig.
Da Romain Rolland sa: «Jeg elsker uendelig høit det
unge Frankrike, men jeg elsker ogsaa det gamle Tyskland
jeg skylder dem begge like meget,» da tænkte franskmændene,
at& det ikke var et beleilig øieblik at fremkomme med en
saadan erklæring. Naar han saa sa til tyskerne: «Siden
keiserdømmets indførelse har I intet ydet til civilisationen. I
absorberes helt av en plump appetit,» da steilte tyskerne.
Naar han tilslut talte om begge parters bestræbelser efter at
retfærdiggjøre sine forbrydelser, da syntes franskmændene
at det gik for vidt.
De som kjender Romain Rolland, kan ikke beskylde ham
for lavhet eller at han ensidig har villet ta parti. Tvertom.
Det er under sin søken efter sandhet og retfærdighet at han
har støtt sine gamle venner fra sig. Han har dog ikke be
standig forstaat sandheten tilbunds, han har generalisert og
idealisert for meget.
Franskmændene stod helt uforstaaende, nåar Romain
Rolland, som vil hæve sig over de krigførende, som kjender
Frankrike saa ut og ind, og som ogsaa sier sig at kjende
Tyskland, under sin omtale av Charles Peguys død kunde
skrive: «Jeg kjender tyskere som har begrætt ham, likesom
vi ogsaa begræter hans minde - som elsket og beundre!
ham som vi.» Franskmændene spør om forfatteren herved
har hentydet til nogen tyske jøder med en ophøiet kosmo
politisk sjæl. Romain Rolland burde dog visst at den
tyske ungdom ikke kjendte Peguy, at den savnet alle betin
gelser for at kunne forståa ham og derfor endnu mindre
kunde begræte hans død.
De unge mænd som kjæmper mot hverandre i Cham-
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
