Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jeanne Auxerrc: Romain Rolland i Genf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romain Rolland i Genf.
pagnes og Argonnernes skyttergraver, er dertil altfor dypt
forskjellige.
Paa den ene side staar seierherrens barn. De er opvokset
i glædesrusen og i beundringen av kraftutfoldelse. De har
uten lidelse bøiet sig under en statsmyndighet, som gav dem
meget, og som lovet alt. De har ikke søkt noget ideal. Uten
diskussion har de absorbert hvad man lærte dem. De
har nydt alt det som tilbød sig for dem.
Paa den anden side staar efterkommere av nederlagets
generation. De er opvokset under en trykkende situation,
i uvissheten om hvad fremtiden vilde bringe. Den store lands
sorg kastet sin skygge over deres første barndoms glæder og
skjulte solen for dem. De har i sin ungdom været vidne til
oprivende politiske kämpe i et demokrati, som dannet sig
under store vanskeligheter. De blev ikke paatvunget nogen
disciplin.
Mens ungdommen paa den ene side av grænsen hengav
sig til glæden over at leve, i materialismen, stræbte den
franske ungdom efter at gi sig en disciplin, vælge et ideal
og opsøke kilder til energi, som maatte til, hvis den ikke
skulde dø. Og den vilde ikke dø. Den vendte sig da mot
de store idealer, religionen, det fuldstændige offer av sig seiv
for en stor idé.
Ingen generation har været mere intellektuel og mere
troende, mere øm og mere energisk.
Tyskerne har været fuldstændig uvidende om den franske
ungdoms mentalitet. Hvorledes kunde de ogsaa forstaat en
mand som Peguy? I sin lille butik i Rue de la Sorbonne
i Paris utgav han sine hefter («cahiers de la quinzaine»),
var paa en gang forfatter, utgiver, regnskapsfører og kon
torist. Denne flinke elev av Ecole Normale, som kunde hat
en udmerket karriere og naadd de høieste hædersposter, fore
trak at leve fattig, isolert, knyttet til sit ideal, gaaende frem
gjennem livet med øinene fæstet paa en stjerne. Kun de
der kjender ham, maatte beundre at skjæbnen lot ham dø
som en helt med en kule i panden i septemberslagene, som
reddet Paris og Frankrikes skjæbne.
Den tyske ungdom kunde heller ikke forståa’ en mand
som Psichari Renans barnebarn, forfatteren av «I’Appel
aux Armes», hvis roman «Centurionens reise» man er begyndt
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>