Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Historisk digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
sig levedygtig nok, den fængsler og sysselsætter os den dag
idag langt sterkere end romantikkens samtidsskildring.
Dette har flere grunde. For det første den at Homers
mistrøstige paradoks er en saare overfladisk tale. Det liv
förtiden lever i menneskenes sind er slet ikke noget skygge
liv. Vi stiller uavladelig vore oplevelser og de personligheter
vi møter i forhold til fortiden, som i utallige tilfælde danner
grundlaget for vor dom, og de fleste føler sikkert en langt
mere levende interesse for Napoleon og Bismarck end for
sin vedhugger.
Men det er ikke bare fordi den er levende og nærværende
nok, at digterne til alle tider har hentet stof i fortiden, slik
som den lever i vor bevissthet er den allerede mer end
halvt digtning. Slegt efter slegt har været med om at gi det
oprindelige virkelighetsstof den form, hvori det nu lever for
følelse og tanke. Al erindring er digtende og formende, er
utskilning av det tilfældige og værdiløse, og samling av det
værdifulde og eiendommelige til billeder, til symboler. Enhver
personlighet eller tildragelse som ikke glemmes, faar symbolsk
værd og betydning ved at leve videre i erindringen. Det
gjælder historiens store skikkelser og hændelser som det
gjælder dagliglivets smaa, og denne de historiske erin
dringsbilleders symbolske værdi er ett med deres værdi for
det levende liv.
Digteren og den historiker, som nåar ut over det rent
forberedende kildestudium, staar i hovedsaken i det samme
forhold til disse symboler. Historikeren kan fremdrage nye
kjendsgjerninger, som gjør at han kan gi en dypere og kla
rere tydning av dem, og det samme kan digteren naa ved
menneskekundskap og intuitiv gjetteevne; de kan ogsaa ved
sympati eller motvilje kaste forsterket lys eller lægge ny
farve over dem, og dertil kommer at ethvert slegtled ser dem
med sine egne øine. Men de store drag i billedet, som de
er formet og har fæstnet sig ved sit liv i skiftende slegters
erindring, og som har gjort billedet til symbol paa menneskelig
drift og følelse og skjæbne, de er uryggelige.
Shakespeare er den største historiker som har levet, ikke
fordi han kunde saa svært meget historie, men fordi hans
tolkning av de historiske symboler er dypere end enhver
andens. Ingen vil falde paa at læse hans «Julius Cæsar» for
180
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
