Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Mellemfolkelige retsmidler - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
Dertil kommer praktisk-politiske vanskeligheter som
folger alle mellemfolkelige problemer i hælene, og derfor
ogsaa dette : for det første de vanskeligheter som flyter av
storheten og omfanget av de konflikter det i tilfælde gjælder
at løse ; for det andet de som ligger i det mellemfolkelige
samfunds eiendommelige konstruktion.
Det er indlysende at nåar konflikter berører millioner
menneskers skjæbne, øker vanskeligheterne ved enhver lös
ning mangefold: saa meget staar paa spil at man nøler med
at fortrøste sig til sin «gode ret»; stridsspørsmaalet sætter saa
mange sind i bevægelse, saa der trær til særlige psykologiske
forhold : uvidenhet og fordom, masse-psykose og instinktiv
frygt.
Men fuldt saa væsentlige blir de vanskeligheter som det
mellemfolkelige samfunds konstruktion skaper. Fra én
side set, kunde man tro at forholdene skulde ligge let til
rette for en lösning. Det internationale samfund er faatallig ;
det tæller ikke engang femti medlemmer : 46 stater blev ind
budt til at la sig repræsentere ved den sidste fredskonferanse i
Haag. Dette gjør at begrepsmæssig, rent teoretisk, er
,det saa let at tumle med de folkeretslige problemer. Kanske
er det en av grundene til at det mellemfolkelige samfunds
reform er blit en yndet tumleplads for utopistiske drømmere.
Unegtelig er det ogsaa saa, at fordi krydsningspunkterne under
den gjensidige paavirkning mellem medlemmerne av et saa
faatallig samfund nødvendigvis ogsaa maa bli forholdsvis faa,
vilde retsdannelsens problem, eller folkerettens kodifikation,
vel fremby færre teknisk-juridiske problemer end kodi
fikationen av en national lovgivning 1. Men dermed skal intet
være sagt om de praktiske, politiske vanskeligheter ved en
kodifikation av folkeretten.
Og for en konfliktlösning i retslige former blir hindrin
gerne desto sværere. Man fristes til at tro at i den langsomt
opadstigende proces mot en organisation av stadig videre
retskredser: klan, stamme, landsby, bygd, stat er det det
sidste skridt, det som vil føre os til en verdens-retsorganisation,
som skal koste mest motsat ordsproget. Og dog, kanske
er det bare perspektivet som gjør at vi opfatter det slik.
1 I denne retning uttalte ogsaa Henri La Fontaine sig ved den inter
parlamentariske konferanse, 1899.
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
