Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Mellemfolkelige retsmidler - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor meget er der naadd paa dette punkt?
Chr. L. Lange.
lukkende, rpaa anvendelse av voldgift: «Voldgiftstraktater!
blev fredsarbeidets løsen.
De ældste traktatforpligtelser til at anvende voldgift blev
indgaat i 20-aarene av forrige aarhundrede. Det var de syd
amerikanske eller mellem-amerikanske stater som hadde le
delsen. Først i 1868 finder vi overenskomster sluttet mellem
to ikke-amerikanske stater; det er en række traktater mellem
Siam og flere europæiske stater. Det var endnu ikke vold
giftstraktater i den betydning vi bruker ordet nu, det var
traktater om andre forhold handels- og venskaps-traktater,
som i en av sine artikler fastslog forpligtelse til at bruke
voldgift, om tvist skulde opstaa: en saakaldt voldgiftsklausul.
Voldgiftsklausulernes tal vokser jevnt utover gjennem det
19de aarhundrede. De er dels meget omfattende i sin for
mulering: en hvilken som helst tvist skal løses ved voldgift;
dels ganske specielle, idet de bare gjælder tvist om fortolk
ning eller anvendelse av den traktats bestemmelser som klau
sulen er knyttet til.
Den ældste egentlige voldgiftstraktat en traktat som
bare beskjæftiger sig med voldgift som jeg kjender, er fra
1880 og sluttet mellem Colombia og San Salvador. Den stod
længe alene. Fra 1899 til 1902 blev der mellem flere syd
amerikanske stater og av Spanien med en del av disse sluttet
en række tildels meget vidtgaaende voldgiftstraktater. Da
det latinske Amerika ikke var repræsenteret paa den Iste
Haag-konferanse i 1899, var denne bevægelse uavhængig av
Haag-verket.
Paa begge de to fredskonferanser i Haag blev der drøftet
utkast til voldgifts-overenskomster. Ikke noget av disse to
tiltak førte frem. I 1899 stillet Tyskland som betingelse for
sin tilslutning til forslaget om en voldgiftsdomstol at der
ingen forpligtelse skulde bli til at bruke den, og överenskom
sten om obligatorisk voldgift, som var blit fremlagt av Rus
land, blev da ikke engang undergit avstemning. I 1907 der
imot kom spørsmaalet om en verdens-voldgiftstraktat til at
bli konferansens vigtigste diskussionsemne, og et utkast blev
fremlagt av England og Amerika i fællesskap. Det blev stöt
tet av Frankrike og de fleste mindre stater, og samlet et im
ponerende flertal om sig: 32 stater av 44 stemte for det.
196
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
