Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Mellemfolkelige retsmidler - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 Samtiden. 191(5.
Mellemfolkelige retsmidler.
der undgaaes «kryds paa linjen», forsinkelser, misforstaaelser?
Hvordan blir det mulig seiv med den bedste vilje og med
den klareste intelligens, og er de betingelser altid tilstede?
var de tilstede i juli 1914? hvordan blir det mulig at finde
en ordning for et vanskelig, ømtaalig spørsmaal?
Der maa findes ett grønt bord i Europa, i steden for de
mange. Da er der dog en mulighet for at naa et opgiør.
Ja, der vil være mulighet herfor seiv om institutionen er
helt frivillig, seiv om staterne ingen forpligtelse paatar sig til
at bruke den. Men det er paa den anden side klart at kun
med en slik forpligtelse vil den nye institution forliks
og undersøkelsesraadet, om det faar samme opgaver
som de amerikanske freds-kommissioner kunne skape
nogen ro for fremtiden. Jeg vil ogsaa tilføie at jeg anser det
for übetinget nødvendig at raadet faar ret til initiativ, ret
til seiv at kræve at en tvist indbringes for det, saaledes som
størsteparten av nye amerikanske traktater bestemmer det.
De fleste mennesker er enige om at fordømme angreps
krig, men de kan ikke bli enige om hvorvidt der i det en
kelte tilfælde foreligger angreps- eller forsvarskrig.
Kriteriet for en angrepskrig maa være enkelt, klart,
uimotsigelig. Et saadant kriterium vilde vi faa deri at en
stat negtet at lægge sin sak frem for et internationalt forliks
og undersøkelsesraad som det seiv hadde været med paa at
oprette, og som det seiv, direkte eller indirekte, var repræ
senteret i.
Princippet for raadet og for dets stilling i det mellem
folkelige liv er da enkelt og klart nok. Men selvfølgelig er
der vanskelige problemer at løse ved giennemførelsen. Hvor
dan skal raadet organiseres for at staterne i tryghet skal
slutte sig til det? Hvordan skal der skapes sikkerhet for a
forpligtelsen til at bruke det ogsaa virkelig blir overholdt?
Til det sidste problem, som jo kun er.en del av hele
det store garanti-spørsmaal, kommer jeg straks tilbake. Men
hvad organisationen av raadet angaar, særlig dets sammen
ssetning, saa förekommer det mig indlysende at siden raadets
opgave er at forebygge krig, saa maa stormagterne, krigs
staterne, træde frem i første række, bli fyldigst repræsenteret.
Smaastaterne vil maatte slaa av paa kravet om likerepræsen
tation i denne institution, som de i sin tid gjorde det over-
205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
