Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Elsass-Lothringen (tysk synspunkt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elsass-Lothringen.
imperialistiske motiver. Men den kjendsgjerning at
sorgen over tapet av Elsass holdt sig levende i alle tyske
hjerter i to aarhundreder, beviser at det ikke var det tyske
folks imperialisme, men dets idealisme som krævet tilbake
givelsen av de to provinser i 1870. Der er da for alle tyskere
av alle partier kun en eneste løsning av det elsass-lothringske
spørsmaal, nemlig det franske folks definitive anerkjendelse
av Frankfurterfreden, som i hele Tysklands øine fastslaar
fjernelsen av en gammel uret.»
Dette er det tyske indlæg i diskussionen, der fører
ingen vei herfrå og til det franske, kan neppe bygges nogen
bro mellem de to ståndpunkter. Professor Liehtenberger og
dr. Feist gaar begge ut fra det samme grundprincip, de sæt
ter begge retten over magten, nationalfølelsen over erobrin
gen, idealismen over imperialismen, men de kommer ikke
desto mindre til det diametralt motsatte resultat, idet de begge
übetinget og med samme styrke hævder retten, nationalfølel
sen, idealismen for sit land. Naar man lægger de to frem
stillinger ved siden av hverandre, skulde man ikke tro at de
begge skrev om samme sak, saa forskjellige er øinene hvor
med de ser; denne diskussion er et vidnesbyrd om at Lieh
tenberger har ret, nåar han sier: « vi taler forskjellige
sprog, ja seiv hvor det gjælder de simple kjends
gjerninger, som det skulde synes let for kritiske mennesker
at fastslaa, er forskjellen i vurdering og fortolkning saa dyp
at begge parter straks føler sig fristet til at mistænke hver
andre for mangel paa forstaaelse eller for ond vilje.»
Dr. Feist hører ikke til fanatikerne, han er liberal
og skriver paa en meget human maate, og han forholder sig
ingenlunde ukritisk likeoverfor sine landsmænd; seiv om han
ikke omtaler Zabernaffæren og de værste overgrep fra Preus
sens side, saa er han dog slet ikke blind for de feil som
tyskerne har begaat i sin behandling av rikslandet, men disse
indrømmelser gjør ham ikke mindre übøielig i hovedspørs
maalet: Tysklands ret til Elsass-Lothringen.
Sit vigtigste argument for denne ret finder han i den
kjendsgjerning «at sorgen over tapet av Elsass holdt sig le
vende i alle tyske hjerter i to hundrede aar».
219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
