Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Elsass-Lothringen (tysk synspunkt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
Men for det første er hans dokumentation for eksisten
sen av denne langvarige sorg høist utilstrækkelig, og den lar
sig vel ogsaa vanskelig dokumentere, den lamhet som
overfaldt det tyske keiserrike efter trediveaarskrigen og de
mange indre stridigheter utover det 18de aarhundrede, gav
vel tyskerne andre ting at tænke paa end Elsass. Dr. Feist
anfører den omstændighet at Goethe kom til Strassburg for
at studere som et bevis paa at man i Tyskland dengang an
saa Strassburg for en tysk by, og han ser i Goethes billede av
tilstanden der et vidnesbyrd om at den franske dannelse kun
hadde berørt overflaten av det elsassiske samfund. Men er
det ikke like karakteristisk at Goethe i skildringen av sin
Strassburgertid (i Dichtung und Wahrheit) neppe tinder et
ord for at uttrykke beklagelse, end si sorg over at denne
tyske by laa i Frankrike.
Saken er vel den at det tyske krav paa Elsass-Lothringen
egentlig først vaaknet ved tiden om frihetskrigen i forbindelse
med den sterke nationale vækkelse efter nederlagene mot
Napoleon, og dersom sorgen over tapet av provinserne kunde
være grundlaget for noget retskrav, saa kan Frankrike utvil
somt fremlægge baade talrikere og dypere vidnesbyrd om
smerte i de 45 aar som er gaat siden Frankfurterfreden.
Men hverken fransk eller tysk sorg over tapet kan her
være avgjørende ; hvad det for en retsbetragtning kommer an
paa er naturligvis først og fremst de følelser som har besjælet
befolkningen i Elsass-Lothringen. Og her har man jo tydelige
vidnesbyrd; tre gånger d. 17de febr. 1871, d. Iste mars
1871 og d. 18de februar 1874 har elsasserne enstemmig pro
testert imot anneksionen; dersom indbyggerne av Elsass-Loth
ringen i 1871 hadde mist tyskerne som sine befriere og med
glæde skiftet fædreland, da vilde dermed ethvert retmæssig
fransk krav være bortfaldt. Men nu var jo det motsatte til
fældet, det maa vel kunne fastslaaes som en uimotsigelig
kjendsgjerning at elsasserne seiv saa paa Frankfurterfredens
avgjørelse som en erobring og ikke som en befrielse. Det
förekommer mig derfor at være en stor svakheti dr. Feists argu
mentation at han ganske forbigaar denne kjendsgjerning som
betones saa sterkt av Lichtenberger.
Baade den franske og den tyske forfatter mener at tale
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
