Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lorentz Eckhoff: Georges Rodenbach. Brügges digter - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lorentz Eekhoff.
Men nåar han vilde hvile ut og gi sit hjerte en fest, forlot
han den glade hovedstad og drog til Briig g e. Familien
eide et gammelt hus der, like ved kanalerne; han gik langs
de stille brygger og saa svanerne glide sagte i det sorte vand,
hvor de gamle gavler speilte sig, han drev om under beguiner
indeklostrets trær og tilbragte timer foran de gamle billeder
av Memling eller i kirkerne. Nu hadde hans drømmende
tat bestemtere form; han studerte ivrig
byens historie, fulgte med i dens mindste lokale begiven
heter, aandet dens luft, lyttet til dens stilhet og fyldte sine
øine med dens billeder.
I Brussel hadde han alt skaffet sig et navn som advokat.
Han fik anledning til at bruke sin jus i literaturens tjeneste,
da han vandt en proces for lederen av La Jeune Belgique.
Dette tidsskrift var netop en av fanerne for den nye be
vægelse. Kampen var pludselig blit almindelig i 1883, da
en mængde hittil ukjendte forfattere og kimstnere gav en
banket til ære for Camille Lemonnier for at protestere mot
hans forbigaaelse ved en prisutdeling, og den fortsatte i La
Jeune Belgique, LArt Moderne og L’lndépendance Belge. 1
Men just i seirens stund forlot Georges Rodenbach val
pladsen. Hans resultat av kampen var den erkjendelse, at
fædrelandet ikke længer kunde være hans blivende sted. Han
hadde ødslet paa det sin unge kamplyst og begeistring, hans
offerlyst var uttømt, hans sind taalte ikke mere aandelig
kulde. Kunsten trængte «sin egen omverden, en gunstig luft
som kan hjælpe dens blomster frem, en aandelig atmosfære
hvor man kan føle man lever». Han drog til Paris
for anden gang og for alvor. Han visste hvad hans hjerte
krævde: borte fr a sit land at digte om sit land, drømme
om sit land, længes efter det, elske det som en fraværende,
med en kjærlighet sporet av adskillelsen.
Rodenbachs 4 første digtsamlinger er saagodtsom ikke til
at faa tak i, takket være forfatterens strenge selvkritik over-
1 Rodenbach skrev ivrig i La Jeune Belgiqae og strævet for at holde
literaturen utenfor den politiske og sociale strid. Denne polemik burde under
søkes nærmere, men hovcdkilden, La Jeune Belgique, er vistnok umulig at
faa fat paa utenfor sit okkuperte hjemland.
228
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
