Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lorentz Eckhoff: Georges Rodenbach. Brügges digter - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georges Rodenbach.
for sine ungdommelige vers: han har nemlig senere gjort
hvad han kunde for at glemme dem og la dem glemmes.
Først La Jeunesse Blanche, som utkom i Paris i 1886, like
før Rodenbach seiv flyttet derhen, fik lov til at leve. Om
den sier da ogsaa Verhaeren, som har set dem alle, at den
er den første som er «helt gjennemtrængt av forfatterens
definitive eiendommelighet». Det skulde altsaa bare være
literaturhistorikeren som har grund til at savne de under
trykte ungdomsdigte. Det hadde hat sin interesse at se om
det er her som i La Jeunesse Blanche, at hele digterens hjem
land blander sig i hans stemninger, at Flanderns landskaper,
Flanderns liv og sjæl er vævet ind i hans digtning.
Dette gamle Flandern som traakkes og trampes i denne
stund av preussiske hæler og hover; som gjennem aarhun
dreder har set racer blandes og folk tørne sammen paa sin
jord, har set skoger av mænd falde og vokse op paany, det
altid krænkede og aldrig kuede, det er skjønt ved sin jords
og sin stammes uhørte kraft, skjønt fordi det er sig seiv
bestandig, sælsomt, særpræget og mangfoldig som sine byer,
fordi dets væsen er uutslettelig, dets traditioner levende midt
paa nationernes korsvei. De fleste ser det som Rubens saa
det, eller som Verhaeren, frugtbart og overflødig, sterkt og
svulmende, grovt og tungt, men fuldt av godhet, sundhet og
larmende glæde, kermessernes Flandern, det frodige land og
de rike byer, Flandern som æter tungt og drikker tæt og
elsker med sterke sanser.
Men der findes et andet Flandern, eller kanske flere
andre: det har fostret generationer av mystikere og fromme
malere, Ruysbroeck, Weyden, Memling, Metsys, det eier høie,
strenge katedraler med mørke vægger og nakne vinduer, og
inde i de smaa kapeller paaklædte træbilleder av den hellige
Guds moder med den nedtagne og blødende Frelser paa
skjødet, saa altfor kunstløst og næsten uhyggelig virkelige.
Der er relikvier og undergjørende billeder, valfarter og
processioner, klostre og béguinages: i smaa hvite hus med
buksbomkranste haver bor beguinerinderne, halvt lægfolk,
halvt geistlige, i klostrets fred, men uten klostrets tvang, sam
les til gudstjeneste i sin egen kirke, hjælper de trængende og
syke og arbeider de hneste kniplinger. Og saa disse gamle,
underlige byer, som Brugge: forvitrede bygninger mellem
229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
