Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lorentz Eckhoff: Georges Rodenbach. Brügges digter - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
un jardin dépines et d’épées;
Lorentz Eekho(f.
modige og troløse hav atter vil skjænke sin gunst til sin
gamle forlatte veninde, se det vet hun endnu ikke; det er
vel sjelden at elskere betræder sine gamle stier . . . Men
klokkespillerens kjærlighet, den forsmaadde hun ! Klokke
spilleren, Georges Rodenbach, han som i sin digtning ringte
Briigges navn ut over verden !
Og borgeren fra Brugge hadde ret : livet kaster fra sig
dem som foragter det, intet er mere selvfølgelig . . . Joris
Borluut er kanske ikke saa sterk og saa haard som sin
Ibsenske bror der synger :
Nu er jeg staalsat, jeg følger det bud
der bjuder i høiden at vandre !
Mit lavlandsliv har jeg levet ud;
heroppe paa vidden er fribcd og Gud
dernede famler de andre
men han er hans like i stolt livsforagt og aristokratisk æsteti
eisme og længes som han efter at merke
i bringens livælv
alleslags tegn til forstening.
Modellen er naturligvis, som hos Ibsen, forfatteren seiv,
eller rettere en side av hans væsen ; Rodenbach personifi
cerer i Joris Borluut en stemning som ofte behersker
ham seiv.
Ogsaa han er en livsfiende, og om han har en kjær
lighet, saa er det ikke til livet, men til døden. Det har
kanske ikke altid været saa; der var engang da ogsaa han
vilde høste de blåa druer; men nn er alt haab forbi, vin
haverne er i andres vold, og livet er for ham en have av
torner og sverd :
234
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
