Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Dehmels: To mennesker - 2 - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og himlen i jag over topper og tinde
en jordisk kvinde.
To mennesker.
Jeg tror jeg er endnu vakker og glad;
mit barn har min skjønnet ei røvet.
Og hadde du nylig set mig i bad,
mot himlen en svømmetur vilde du prøvet !
Nei, staar du saa dvask som av sten du var?
Aa Lux, hvad du er for en nar !
Han smiler saa smaat, hun merker det ei :
han gjør som han grubler og undrer sig.
Med foten han stryker en isbjørnfeid.
Han spør for sig seiv :
Deilighet? det er nu bare en norm
for en eller anden yndighets form
som egger til kjærlighet og til livet.
Naar saa en yndig skikkelses pragt
min egen sjæl et uttryk har givet,
da er jeg deilig i hendes magt;
som drivskum, saa fine, saa ømme
er rester av døde kunstnerdrømme.
Kan hænde en Rafael fandt dig styg :
for krigerisk kjæk, for litet du blegner.
Og din mørke hud er fuld av fregner.
Din hestelug, kraftige næseryg
og din klassiske hake er siet ikke mode.
Nu lukker jeg øiet; ti dog er jeg tryg;
nu føler jeg kun av din nærhet branden,
jeg dragés, vil kysse din vildkatpande;
og var du en tøs av den værste bande,
saa blir du mig nu en helgen for fanden!
To sjæle stirrer, tar maal av hinanden.
og med haarpynt, skapt av en blomsterranke,
suser i glans og med solfyldt tanke
tar den sig ut i en klassisk ode ?
243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
