Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra William Shakespeares ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra William Shakespeares ungdom.
maa ha gjort Londons skuespil-elskende og boklærde republik
nysgjerrig efter at utfinde hvem den nye «opkomling» kunde
være, som fik en saa voldsom overhaling. De som fulgte bedst
med i teaterlivet, gjenkjendte let ordene om en «tigers hjerte ind
hyllet i en skuespillers skind» som en forvrængning av et
sted i det tredje stykke «Henrik den sjette», et historisk
drama, som netop hadde gjort lykke paa scenen, og hvor
Shakespeare hadde latt en hertug av York kalde den mand
haftige dronning Margarete for «et tiger-hjerte indhyllet i en
k vin des skind». Og i scene-rysteren, the Shake-scene, gjen
kjendte man spydryster-navnet, Shakespeare. Hvem var denne
unge skuespiller og digter, som blev beskyldt for at smykke
sig med laante fjær og betegnet som altmuligmand inden sin
skuespillertrup?
Utgiveren av den døende Greene’s pamflet skyndte sig,
inden aaret 1592 var omme, med at gjøre Shakespeare en
offentlig undskyldning, ogsaa han uten likefrem at nævne
navn, men saa at ingen indviet kunde ta feil. Vi faar her, gjen
nem forfatteren Henry Chettle’s uttalelse, for første gang høre
et vidnesbyrd baade om William Shakespeares kunst og ka
rakter. «Jeg er bedrøvet,» skriver Chettle, nemlig over Gree
ne’s angrep, «som om feilen var min egen, fordi jeg har seiv
set hans (det vil si: Shakespeares) optræden ikke mindre
høvisk end han er udmerket i det fag han dyrker» (in the
quality he professes. Qnallty brukes hyppig netop om en
skuespillers fag). «Desuten fortsætter Chettle har flere
hædersmænd fortalt mig om hans retskafne vandel, hvad der
bevidner hans hæderlighet, og om den spøkefulde ynde i hvad
han skriver (his facetious grace in writing), hvad der bevid
ner hans kunst.»
Dette var anmeldelse nummer to. Og den var bedre!
William Shakespeare hadde, som vi ser, allerede formaaende
venner, som synes at ha bevæget utgiveren av Greene’s pam
flet, seiv en lovende forfatter, til at gjøre ham denne elsk
værdige undskyldning.
Vi kan let tænke os, at mange læsere av de ovennævnte
linjer, likesom av Greene’s bitende utfald, blev nysgjerrige
efter at læse noget av hvad den unge « scene-ryster» hadde
skrevet. Men der forelaa endnu intet av William Shakespeare
paa tryk. Det fortællende digt «Venus og Adonis» utkom
253
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
