Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fra William Shakespeares ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROMEO OG JULIETS AVSKED.
Juliet.
Romeo
Juliet.
Romeo.
Juliel.
Man sier jo at lærken bytter øine
Romeo.
Chr. Collin.
at for ham var dette livet, det som for os andre er fanta
siens drøm.
En enkelt scene av hans ungdoms ypperste tragedie, et
verk der rager op som et solfjeld mellem alle tiders kjærlig
hetsdigtning, kan vel endog i oversættelse gi et svakt indtryk
av sødmen i hans ungdoms lyrik, og av et fantasiliv, hvori
han vandt seier over sin første ungdoms vanskjæbne, en
seier for ham og for verden.
Vil du alt gaa? det er langt til av dag!
Det var en nattergal og ikke lærken,
hvis stemme traf dit bange øres hulning.
Hver nat den synger der i æbletræet,
tro mig, min elskte, det var nattergalen !
Nei lærken var det, morgenens herold,
og ingen nattergal ! Se hist det gule,
skinsyke skjær, som bremmer østens skyer!
Utbrændt er nattens lys, den glade dag
staar høit paa taa bak taakeklædte tinder.
Herfrå og leve! Eller vente og dø!
Hint lys er ikke dagens lys, jeg vet det!
Det er en meteor, som solen suger!
Inat den være skal din fakkelbærer
og lyse paa din vei til Mantua.
Vent, Romeo, du behøver ei at gaa!
La mig bli fanget da og ført til døden!
Jeg er tilfreds, nåar Juliet vil det saa.
Den lysning gråa er ikke dagens øie,
et gjenskin blot av Cynthias bleke pande.
Den fugl er ikke lærken, den som slynger
sin tone sitrende mot himlens hvælv.
Langt heller dvæle her hos dig end flygte!
Kom, død, velkommen ! Juliet vil det saa.
Min sjæl, la os tale sammen til det dages.
Nei, dagen er der, skynd dig! Il herfrå!
Det lærken var, som sang, ak, sang saa falskt!
Med stemme skingrende og fuld av mistyd!
Man sier, lærken gjør seiv misklang skjøn.
Men denne ei! Den synger os isønder!
med padden, gid de ogsaa byttet røst,
siden den skræmte dig ut av min arm
og op dig jog med dagens jagtsignal.
Se! Dagen rinder! Flygt min sjæl! Il bort!
Ja, dagen rinder, mørk, som natten sort!
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
