Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. I. Forutsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det irske spørsmaal.
med tapperhetsmedaljer fra Boerkrigen, forhenværende prote
stant, men nu gaat over til katolicismen og traadt ut
av armeen som en protest mot England. Han var nord
mandens første møte med det irske problem. Eller rettere
det andet. Paa jernbanestationen i Killarney hadde den
norske reisende nogen tid før skullet kjøpe en reisehaandbok
i kiosken der; og damen spurte om han vilde ha den paa
irsk eller paa engelsk, og da han, som i sin naivitet ikke
visste at det irske alfabet er et andet end det latinske, saa et
blad med dunkle skrifttegn ligge fremme i kioskvinduet,
spurte han forbløffet hvad i alverden det var for abraca
dabra. En gammel irsk bonde forklarte ham velvillig at det
var irsk, og han forklarte det med saa meget eftertryk og med
saa stor glupskhet at den fremmede foretok et ilfærdig til
baketog.
Hans tredje møte med det irske spørsmaal gav ham og
saa noget at tænke paa. Han hadde truffet en høit dannet
jesuiterpater, som var vel inde i norsk unionshistorie og
sterkt interessert for skandinaviske forhold; han spurte ham
hvorfor han ikke kom til Norge. «Der reiser for mange
englændere,» sa han, «det er mig pinlig at møte dem.»
Nordmanden forstod først senere at disse ord var dobbelt
værd at lægge merke til, nåar de faldt fra en katolsk prest,
fordi de katolske prester er den eneste klasse mennesker i
Irland som har vundet ved unionen med England.
Disse og lignende smaa episoder gav foranledningen til
at den norske reisende søkte at sætte sig ind i de irske pro
blemer og naa til en historisk forstaaelse av den dype og
væsensbestemte uvilje mot angelsakserne som slaar en imøte
fra alle irske kredse.
Den første bok som faldt i hans haand paa irsk jord, var
et bind av «Irish Yearbook», utgit av the Sinn Fein Society.
Han fandt der den irske, likesom man i en norsk almanak
tinder den norske kongerække. Den gik fra aar 9 til aar
1198, da anarkiet efter den store normannisk-engelske inva
sion fra 1169 av skapte det irske kaos som landet i visse hen
seender endnu ikke er ført ut av.
I aarbokens kongerække den indeholdt forøvrig ikke
nogen kommentar eller oplysende anmerkninger varder et
hui fra 1198 til 1315, da Edward Bruce for den korte tid av
285
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
