Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Guldet som værdimaalestok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guldet som værdimaalestok.
overraskende. Mange socialøkonomer vil da ogsaa bestride,
at dette er den rette sammenhæng. De vil si: det er en
misforstaaelse, at det skulde være guldet, som i sig seiv er
saa tiltrækkende: nei den høie vurdering beror paa noget andet,
nemlig derpaa at man for et kilo guid kan faa kjøpt saa
og saa meget av kjøt og korn og vin og klær og husrum
osv. Man ser dog let, at dette ikke er noget virkelig svar.
Ti spørsmaalet blir fremdeles staaende: hvorfor er folk vil
lige til at gi en mængde mat, klær osv. for at kilo guid?
Gaar vi en del aarhundreder tilbake til den tid, da man
brukte blyet bl. a. til blyindfatningerne av glasmalerierne i
middelalderens domer, var værdiforskjellen mellem guldet og
blyet endnu langt høiere. Og allikevel kunde man dengang kun
i ringe grad gjøre den betragtning gjældende, som visselig
har noget større betydning i vor tid, at det er guldets anven
delse som omsætningsmiddel, som holder dets værdi oppe.
Dengang ialfald var det virkelig saa, at guldets uhyre værdi
i sammenligning med andre ting i al hovedsak berodde paa,
at folk glædet sig ved guldets besiddelse for dets egen skyld.
Hvad jeg nu har sagt, har ført os et stykke ind paa selve
det hovedproblem, som guldets stilling som værdimaalestok
stiller os: nemlig grundlaget for guldets egen værdi. Men jeg
har ogsaa hat den tanke med disse bemerkninger at gi
læseren et indtryk av, hvor forviklede og vanskelige de social
økonomiske spørsmaal i virkeligheten er. Jeg tror, at enhver
som trænger noget dypere ind i denne videnskap, maa bli
slaat av det besynderlige i, at menneskeaanden endnu ikke
har magtet at skaffe fuld klarhet over de aller mest daglig
dagse fænomener, disse ting som de fleste av os til stadighet be
skjæftiger os med : at kjøpe og sælge, vurdere og tilvirke, leie og ut
leie arbeidskraft, laane og betale renter osv. Det som ligger vore
daglige erfaringer aller nærmest, og som alle mennesker har
mere eller mindre med at bestille, skulde dog synes at være
lettest at forståa. Og dog er dette menneskenes økonomiske
samliv endnu fuldt av gaader. Det danner et net av kryd
sende traader, som den menneskelige abstraktionsevne ingen
lunde altid magter at rede ut fra hinanden, saaledes at man
sikkert kan paavise aarsak og virkning. Ganske vist er so
cialøkonomien en av de yngste videnskaper, som virkelig
videnskap knappe 200 aar gammel. Men siden har dog den
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
