Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Guldet som værdimaalestok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guldet som værdimaalestok.
i de ekstraordinære tilfælde, da betaling i guid kan være øn
skelig eller nødvendig. Den herskende guldpolitik i de for
skjellige lande gik da ogsaa overensstemmende hermed efter
krigens utbrud ut paa mest mulig at holde paa guldet. De
fleste baade krigførende og nøitrale lande utstedte guld
eksport-forbud, og i de fleste lande dog ikke i England
suspenderte man ogsaa seddelbankens pligt til at indløse sine
sedler mot guld. Centralbankerne samlet likefrem paa guldet
som f. eks. i Tyskland, hvor skolebarna fik præmier for at
faa lokket guldskillingerne frem fra de gamle tanters kiste
bund og strømpelæst. Resultatet var da ogsaa storartet. Den
t}rske riksbank f. eks. opnaadde fra krigens begyndelse til
januar iaar at faa sin guldbeholdning fordobiet fra VU til
2’A milliard riksmark.
Men ogsaa paa dette omraade som paa saa mange andre
har storkrigen vendt op og ned paa begreperne. Guldet har
i mange baade teoretikeres og praktikeres, men vel kanske
især i de førstes øine tapt en hel del av sin tiltrækning
eller betydning. Mange omstændigheter har bidraget hertil.
For det første dette at suspensionen av bankernes indløsnings
pligt ikke synes at ha øvet nogen indflydelse paa publikums
tillid til bank-sedlernes værdi. Det falder altsaa, ræsonnerer
man, ingen ind at spøne efter, om den seddel, man mottar
i betaling, kan indløses med guid eller ikke. Kan da ikke
seddelen likesaa godt være uindløselig? Og hvad nytte gjør
bankens store urentebærende og altsaa ufrugtbare guldbehold
ninger, som netop skulde sikre indløseligheten? Herfrå gaar
tvilen videre: trænger man egentlig guldet som værdimaaler?
Kunde ikke uindløselige sedler gjøre samme nytte, ja bedre
nytte, hvis deres værdi paa en eller anden maate kunde
stabiliseres?
Og her kommer vi til det store ankepunkt mot guldet
som værdimaaler, dets mangel paa værdi-stabilitet, som kri
gen synes at ha forværret, idet den uhyre stigning av pris
nivaaet jo kun er et andet uttryk for guldets værdisynkning.
Det skulde jo egentlig ligge i begrepet maal eller maalestok,
at det man maaler med, seiv er uforanderlig. Derfor er det,
at de civiliserte stater med store omkostninger arbeider med
sine vegt- og maal-normaler og opretholder hele sit internatio
nale og nationale justervæsen for at sikre, at en meter og en kilo
319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
