Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Guldet som værdimaalestok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guldet som værdimaalestok.
faar man under de nævnte omstændigheter mindre korn end
før, guldets bytteværdi eller kjøpeevne er altsaa forsaavidt
sunket. Nu er det ikke dermed sagt, at værdimaalets bytte
værdi i det hele er sunket. Det kan jo hænde, at om man
faar mindre korn for et kilo guid, saa faar man til gjen
gjæld mere vin, kolonialvarer, metaller, klædesstoffer etc.,
saaledes at bytteværdien av et kilo guld i virkeligheten er
blit uforandret eller endog er steget. Det vil herav være
klart, at det er en umulighet at verge værdimaalestokken
mot den slags værdiforandringer, som skriver sig fra foran
dringer i varemarkedets og arbeidsmarkedets tilstand,
altsaa fra forandringer i tilbud, etterspørsel og produktions
forhold vedkommende den enkelte vare eller arbeidsydelse.
Men det er, som vi har set, heller ikke sikkert, at foran
dringer av denne art altid kommer til at medføre merkbare
eller varige forandringer i værdimaalestokkens værdi. Værre
er det derimot med forandringer i produktionsforhold, tilbud
og etterspørsel vedrørende værdimaalestokken seiv, hvad vi
i korthet kan kalde forandringer i pengemarkedets til
stand, nåar man blot forstaar dette ret og ikke forblander
det med laane- og diskontomarkedet. Er nemlig saadanne for
andringer av væsentlig og varig art, maa de nødvendigvis ytre
sig i generende forandringer i det hele prisnivåa og medføre
de øvrige ovenfor nævnte ulemper, som beror paa, at selve
værdimaalestokken ændres. Og det gjælder altsaa at finde
en værdimaalestok, som mindst mulig er utsat for denne
slags rystelser.
Først bør vi imidlertid være opmerksom paa, at det kan
være meget vanskelig at avgjøre, om indtrædende foran
dringer i prisnivaaet skyldes bevægelser av den ene eller
den anden av de nævnte arter, har sin hovedgrund i vare
markedets eller pengemarkedets tilstand. Under normale for
hold vil man dog med nogenlunde tryghet kunne gaautfra, at
prisforandringer, som alene rammer enkelte bestemte vare
grupper, eller som er forholdsvis kortvarige eller .sterkt lokalt
begrænset, skyldes omstændigheter, som i første linje ved
rører de enkelte varers værdiforhold. Er der derimot tale
om en almindelig, væsentlig universel og nogenlunde varig
forandring av prisnivaaet over hele linjen saaledes som
dette belyses ved de vistnok meget ufuldkomne indekstabeller
321
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
