Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Guldet som værdimaalestok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guldet som værdimaalestok.
økonom I r ving Fisher. Han vil at landene skulde enes
om gjennem en betydelig forhøiet og varierende slagskat for
utmyntning av guid at bringe guldmynten og de med guld
mynt indløselige sedler til at følge prisnivaaets stigen og
synken og derved altid bevare den samme uforandrede kjøpe
evne. Gulddollaren og seddeldollaren skulde saa at si
svelle ut og skrumpe sammen i samme takt som vare- og
arbeidspriserne. Var f. eks. prisnivaaet fra utgangspunktet
100 steget til 102, og altsaa guldets bytteværdi sunket til ca. 98,
skulde man ved at forlange 2 % slagskat for utmyntning av
metallisk guid gjøre guldmynten (og sedlerne) saameget værdi
fuldere end det metalliske guid, at likevegten mellem penge
værdi og vareværdi gjenoprettedes.
Der kan være en rigtig tanke heri, om jeg end tror,
at der kan gjøres vegtige baade teoretiske og praktiske ind
vendinger mot systemet. Jeg skal i saa henseende alene
nævne, at dette vel alene kunde tænkes gjennemført under
en stigning av prisnivaaet eller syn k ning av guldværdien.
Steg nemlig denne, blev slagskatten negativ, eller staten
maatte utmynte guldmynten til en høiere vegt end svarende
til værdien av det metalliske guid, hvilket vilde lede til den
kurserende guldmynts indsmeltning. Praktisk set endnu
vigtigere er det vel, at systemet vilde forutsætte en interna
tional avtale, som det maa sies at ha overmaade lange ut
sigter med.
Radikalere er den opfatning, hvorefter guldet helt kan
undværes som værdimaalestok og som saadan erstattes av
uindløselige pengesedler. Denne tankegang har fundet næring
ved den formindskede betydning, som guldet unegtelig i aar
hundredernes løp har faat som omsætningsmiddel. Navnlig
her i de nordiske lande ser man jo omtrent ikke guldmynt,
og nåar de anvendes i større utstrækning i enkelte andre
lande, beror det bl. a. paa, at man der som f. eks. i Eng
land ikke kjend er sedler for de i den daglige omsætning
mest anvendelige smaabeløp. Hadde man der som hos os
smaasedler, f. eks. punds- og halvpundsnoter, i tilstrækkelig
mængde, vilde visselig en stor del av guldmynten forsvinde>
Seiv i de internationale omsætninger har under normale om
stændigheter kreditomsætningsmidler særlig veksler- og
checks i væsentlig grad overflødiggjort guldforsendelser.
325
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
