Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Vore kvinders lønsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. E. Berner.
kunne støtte i deres alderdom. Domstolene har ogsaa i sine
domspræmisser misbilliget denne lave forretningsmoral og
anført det som en formildende omstændighet for vedkom
mende betjent, nåar hun avforretningsmanden er blit sat under
tiltale for av «sultelønnen» at være blit forledet til at forgripe
sig paa hans varer. Men vort store publikum laler til at ta den
slags forretningsmoral med altfor slåp ro. I andre land
skulde forretningsmanden neppe undgaat at faa føle publikums
dom over den slags «smartness» ved en grundig «boycot
ting».
Hvorfor er fagutdannelsen, som jo spiller saa stor rolle
ved lønsfastsættelsen, saa meget sjeldnere at finde hos de
kvindelige arbeidere end hos mændene? Det kan selvsagt
være mange grunde. Men en av dem er saa karakteristisk
at den ikke kan forbigaaes seiv i en saa kort oversigt som
denne. Fagutdannelse koster penger. Men forældrene tinder
det at være en bra kapitalanbringelse at koste disse penger paa
sønnernes utdannelse i læreaarene og endog videre utover;
de kan da med tiden opnaa bedre stillinger, og derved let
tere hjælpe forældrene i deres alderdom og svakelighet. Men
døtrene? Dem venter man ikke videre støtte av. De faar
søke sin forsørgelse i egteskapet. De kan desuten let opnaa
en mængde stillinger som tjenestepiker, fabrikarbeidersker
m. v., som ikke kræver nogen fagutdannelse. Det er med
andre ord likesom en forsynets anordning at kvindernes lod
til dagenes ende skulde være det enkleste og da tillike det mindst
lønnende arbeide.
Men saa spør man videre: Hvorfor gjør ikke kvinderne
seiv ende paa denne anordning? Hvorfor gaar ikke kvinderne
samme vei som mændene og slutter sig sammen i sterke
fagorganisationer til bedre varetagelse av sine interesser i
lønnings-satserne ? Vi har jo set at sætterskerne hos os har
sat sin mening igjennem netop derved at de hadde sin fag
organisation. Og fra utlandet (væverskerne i Lancashire)
har man jo ogsaa lignende eksempler. Det er heller
ikke tvilsomt at en videre drøftning av spørsmaalet om en
mere betryggende regulering av kvindelønningerne maa føre
til at ogsaa kvinderne mere og mere gaar ind i fagorganisa
tionerne eller danner nye.
Men det er dog ingenlunde saa let for kvinderne som
338
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
