Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. II. Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det irske spørsmaal.
i sin underkuelse været stængt ute fra selve kundskapens
kilder og fra den anledning til studium og samarbeide som
er nødvendig for historisk forskning.»
Tiltrods for de vanskeligheter der har været at overvinde,
er der av filologer og historikere lagt et stof tilrette som gjør
det mulig at trække op konturerne av de irske kulturbilleder,
og som gjør det indlysende at race-uoverensstemmelsen mel
lem irsk og engelsk, som bygger paa fiendtlige sammenstøt
gjennem mere end tusen aar, i sine fundamenter hviler paa
forskjellige arter av samfundsdannelse og kulturbegrep.
I det øieblik angelsakserne trænger ind i England, har
irerne bak sig tusen aars historie paa sin ø, i übrutt national
utvikling. Videnskapen vet ikke nåar gælerne først trængte
ind i Irland; men fra aar 350 før Kristus regner traditionen
med et fast gælisk kongedømme og en sammensmeltet gælisk
iberisk nation, hvis sprog var gælisk, mens gammel sed,
skik og tradition for en stor del var iberisk, likesom øens
navn Erin minder om de ældre indbyggere.
Det irske samfund som her var opstaat, levet sit ufor
styrrede liv i mer end 1100 aar før frem med invasion begyndte
at true det gamle. Og i dette lange tidsrum blev der utformet
distinkte nationale idealer og begreper; der blev utviklet en
national kultur som var uten sidestykke i Europa, og som
har præget irerne paa grundlæggende maate til denne dag.
Mens alle andre samfund i Europa er bygget efter romersk
opfatning og romerske forbilleder, staar Irland helt utenfor
den romerske paavirkning baade i verdslig og i kirkelig hen
seende. Den kultur som naadde en saa rik blomstring i
Irland, var utviklet paa klan-væsenets grund og ikke utsprun
get fra noget centralt arnested. Allikevel var den nationale
enhet baade sterk og elastisk. Alle de mange stammer møttes
ved sine utsendinger paa Usnech haug, midt i Irland, hvor
den store merkesten endda staar. Der holdt overkongen hof
som den øverste leder for en konføderation av stater. Hver
stamme var suveræn inden sit eget omraade, valgte seiv sin
høvding og avsatte ham om han handlet mot loven. Jorden
tilhørte stammen, som holdt nøiagtige ættetavler over de
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
