Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. II. Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. J. Hambro.
blev en skandinavisk provins; og i 1013 var hele England
under dansk styre.
Irland blev herjet, men ikke undertvunget; de nordiske
vikingekonger naadde aldrig længer end en dagsmarsj bort
fra sin flaatebasis. Klansystemet bandt irerne saa fast
sammen at de nok kunde utryddes, men ikke underkues.
Intet irsk kongehus blev utryddet, intet varig nordisk rike
blev grundet i Irland. De høvdinger som raadet fra Water
ford til Dundalk, var sjøkonger og ikke landkonger. Og de
nordboer som giftet sig med irske kvinder, tok irske navn
og gik ind i hver sin klan. Under Niall, Murtagh, Cellachan
og Brian Boru drev irerne de fremmede ut av sit land; i
aar 1000 var Brian Boru Irlands andri. Og i kjæmpeslaget
ved Clontarf slog han og hans hær i 1014 tilbake Knut den
mægtiges vældige vikingehær fra hele den nordiske verden.
For anden gang efter den angelsaksiske invasion var Eng
land del av et fremmed imperium, mens Irland fortsatte
sit übrutte nationale liv gjennem en blomstringstid paa halv
andet hundrede aar.
Ganske vist hadde vikingetogene slaat mange såar i Ir
land. Øen mistet sit gamle navn og kom til at beholde den
korruption av det som passet for den norrøne tunge. Landet
fik ogsaa sin kirkestrid. Den norske konge, Olav, i Dublin
var i 943 blit døpt i Northumberland av en erkebiskop av
Canterbury, og den nordiske kristne befolkning og de nordiske
bisper sognet til Canterbury. Men den irske race viste en
merkelig regenerativ kraft, og i 1161 blev en irsk geistlig
bispevidd i Dublin og den hele irske kirke paany samlet
under erkebispen av Armagh. 1
En vældig literatur blomstret op i denne tid, og aands
livet blev dyrket saa intenst som aldrig før. Omkring 1150
var der tre tusen skolarer ved universitetet i Armagh; det
blev bestemt at enhver lektor i alle Irlands kirker maatte ta
en grad der. Og i 1169 gav storkongen Ruaidhri o’Conor
den første aarlige bevilgning til en professor i Armagh «for
alle de irske og skoterne».
1 Den katolske erkebisp av Armagh er fremdeles den irsk-katolske
kirkes primas; mens den officielle, av England skapte protestantiske «Church
of Ireland», også a har til øverste styrer en erkebisp av Armagh. Saa vigtig
har denne kirke holdt det for at være at komme i kontakt med irsk tradition.
348
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
