Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. II. Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. J. Hambro.
ind i Irland; efter traditionen var han tilkaldt av Dermot
Macmurrough, konge av Leinster, som laa i krig mot et for
bund av høvdinger i Connacht. Pembrokes eventyrere tok
Dublin, og i 1171 lot Henrik II sig hylde der av de norman
niske indvandrere og et par irske høvdinger, som hverken
forstod engelsk eller hyldningsceremonien. Denne akt er
det retslige grundlag for englændernes senere herredømme i
Irland.
Dublin var imidlertid ikke nogen rikshovedstad, ingen
«odelsret» til landet var overgit kongen; og de irske klan
høvdinger, som stod helt fremmed for lensvæsenet, hadde
ikke paatat sig nogen feudale pligter. Men landet var rikere
end England eller Frankrike, bedre dyrket, høiere utviklet
et skjønt bytte. De engelske konger ide følgende hundred
aar magtet ikke at gjøre noget forsøk paa at underkaste sig
det, men de stykket landet ut til baroner, som seiv maatte
erobre sine len.
Hvert undertvunget stykke jord skulde være et litet Eng
land —en befæstet ø i det irske folkehav. Kolonisterne
skulde ha sit eget parlament og utøve engelsk lov. I Dublin
Castle sat der en lieutenant-governor eller en viceguvernör
som skulde lede erobringen og administrationen. Og til sin
støtte fik de normanniske baroner sin kirke med sig, en
krigersk kirke hvis mænd hådet, foragtet og frygtet de irske,
aldrig lærte deres sprog, aldrig provet at forståa dem. Offi
cielt eksisterte ikke de irske i Irland. Stort set har dette
været forholdet til denne dag. Landet blev delt op i grev
skaper; allerede Henrik II indførte engelske retsregler, mens
han lot irerne beholde sine brehon-love; men alene kolo
nisterne nød den engelske lovs beskyttelse. Bare fem særlig
privilegerte irske slegter hadde adgang til at bli hørt i en
engelsk ret, og irerne kunde heller ikke nyde kongens fred ;
men om en normannisk kolonist voldtok en irsk kvinde eller
slog en irsk mand ihjel, var det ingen förseelse (J. H. Mc-
Carthy: A Sketch of Irish History i «Ireland ed. Andrew
Reid», London 1886 s. 131).
Og allikevel, da der var gaat et hundredaar, var det
klart at det ikke var kolonisterne som hadde erobret Irland;
men Irland som hadde erobret kolonisterne. De giftet sig
med irske kvinder, gik i irsk dragt, fulgte irsk skik. Deres
350
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
