Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Av Ole Rings papirer. Kunde man undgaat riksretten?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av Ole Rinr;s papirer.
gi statsraaderne adgang til tinget, men de skilte sig fra hin
anden deri, at de knyttet flere eller færre andre reformer til
saken. Mest vidtgaaende i reformativ retning var den
kongelige proposition. Den vilde indføre ikke bare
opløsningsret, men ogsaa faste statsraadspensioner og fast
stortingsløn og gjorde desuten etpar mindre væsentlige ænd
ringer i grundloven.1 Av de private forslag er det bare nød
vendig at nævne to: Brødrene Smitt (biskop Smitt og
Livius Smitt) hadde ikke knyttet fast stortingsløn til statsraads
saken og gav ikke Kongen adgang til at avgjøre sanktions
spørsmaal, efteråt Stortinget var opløst, men faldt ellers sam
men med propositionen. Og Livius Smitt hadde et eget
forslag, hvis litra B gik ut paa, at der sammen med statsraads
saken ikke skulde gjøres anden ændring i grundloven, end at
bostedsbaandet skulde ophæves for forhenværende statsraader.
Under de forhandlinger, som blev drevet før riksretten,
blev det fra begge sider forutsat, at man skulde vedta et av
disse forslag, at med andre ord statsraadssaken skulde gjen
nemføres. Det var altsaa ikke denne sak, som voldte vanske
ligheter; nu som før gjaldt tvisten bare, om man skulde
knytte kauteler til den, og hvilke de i tilfælde skulde være.
Regjeringen ønsket naturligvis helst, at dens forslag skulde
bli giennemført. At opnaa det var imidlertid efter hele den
politiske stilling en umulighet. Det fremgaar av de forhand
linger, som blev drevet, at høire visselig hadde latt sig nøie
med at faa brødrene Smitts forslag; at opløsningsret blev
indført, la man stor vegt paa. Fra venstres side strakte
man sig imidlertid ikke længer end til at tilby Livius
Smitts forslag, altsaa statsraadssaken uten opløsningsret, men
med ophævelse av bostedsbaandet for forhenværende stats
raader. Dette tillæg indeholdt en virkelig, men ikke betydelig,
forbedring i grundloven, og vedtagelsen av det vilde desuten
bringe begge partier og landet den fordel, at man derved kom
utenom niende juni-beslutningen. Forslaget hadde endvidere
den fordel, at partierne ikke paa forhaand hadde tat fast stand
punkt til det.
1 Budgetterminen blev fl\rttet til Iste januar (se ovenfor s. 383—384), der blev
git Kongen adgang til at avgjøre sanktionsspørsmaal, efteråt Stortinget var
traadt fra binanden, og Stortingets grundlovsmæssige samlingstid blev forhenget
fra 2 maaneder til 4.
403
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
