Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marta Steinsvik: En gammel ægyptisk papyrus om barnestel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rent er barnet, velpleiet og velstelt, med beskyt-
En gammelægyptisk papyrus om barnestel.
sit hjerte med en anden o. s. v., ja var seiv en organisk del
av nævnte guders legeme.
var altsaa at betragte som et kompleks,
en levende bygning, reist av de mægtige guder i fællesskap.
Men ikke altid var denne bygning like vellykket. Der
som en eller anden av disse skapende magter blev mere do
minerende end tilbørlig var, paa en anden guddommelig
bygmesters bekostning, da opstod der disharmoni eller syg
dom i legemet. Og det gjaldt da paany at hitføre den nød
vendige balanse imellem disse skapende stormagter.
Dette skedde paa forskjellig vis. Enten ved magiske hand
linger, der gik ut paa at hitkalde en sterkere krafttilstrømning
fra den gud, hvis organ var i uorden. Eller ved benyttelse
av den til nævnte organ svarende urt, hvorved samme resul
tat opnaaddes. Eller ved at bære en amulet, det metal eller
det mineral, der hørte vedkommende gud til. Ved alle disse
midler kom man i nærmere kontakt med vedkommende or
gans gud, saa den fornødne balanse i legemet paany kunde
vindes.
I verden fandtes ikke alene disse gode guddommelige
magter. Onde kræfter ute fra universet grep forstyrrende ind
i de gode guders skaperverk i den ydre natur og prøvet
stadig ogsaa at faa indpas i menneskenes legemer.
Nogenlunde i likhet med de forestillinger moderne nu
tidsmennesker gjør sig om de forskjellige infektionsbacillers
herjende og ødelæggende virkninger i den menneskelige or
ganisme, tænkte de gamle sig disse onde aandelige kræfters
nedbrytende magt i de legemer, de slåp ind i. Og likesom
man i vor tid kjæmper en fortvilet kamp for at befri sig
fra bacillernes voldsherredømme, saaledes stred man i gamle
dage likesaa tappert for at drive bort de onde aander, som
holdt til overalt hvor det var smudsig, urent og ugudelig.
Renhet og fromhet var derfor de antike folks vern imot
alle sygdomme. Den mest gjennnemførte renslighet og en
uskrømtet fromhet.
Det er saaledes likefrem rørende, med hvilken omhu
moren i foreliggende papyrus baade legemlig og sjælelig sor
ger for sit barn.
Men sygdomme kunde ogsaa paa anden maate opstaa.
425
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
