Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Alf Torp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALF TORP.
I enkelte av de mindeord som har været uttalt ved Alf
Torps død, er han blit fremstillet som repræsentant for
en tid som holder paa at svinde bort, som en humanist
som egentlig tilhørte förtiden, og man har stillet ham sammen
med M. J. Monrad og Ludv. Daae. Intet kan efter min op
fatning være mere misvisende; humanist betyr jo saamangt,
og Torp var ganske vist humanist, forsaavidt som han var ut
præget menneske og dennesidig, og forsaavidt som han elsket
den klassiske oldtid; men han var ingen figur, gik ikke om
kring og var lærd og citerte, var sidst av alt en fortidslev
ning eller forstening, stanset aldrig og stanset ingen, sat ikke
inde med nogen slags sandhet og hadde derfor ingen trang
til at ha indflydelse eller herske eller hate og forfølge, hadde
ikke en blodsdraape tilfælles hverken med professoren i Kiel
lands drama eller med rektor Kroll.
Nei, Torp repræsenterte i sandhet ikke noget døende,
men tvertimot det mest levende av alt, livets toppunkter,
genialitet, forskerlidenskap, skjønnet.
Det er mere end firti aar siden jeg første gang traf ham,
han var dengang knapt tyve aar gammel og den friskeste
mand jeg har set; han visste det ikke seiv, det laa ikke
for ham at speile sig, hverken paa den ene eller anden maate,
men for kameraterne var hans skjønnet sikkert med om at
bestemme den magt han utøvet; han blev grundig forkjælet.
Vi møttes mest paa Irgens Hansens hybel, og nåar Torp
30 Samtiden. 191C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
