Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Alf Torp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alf Torp.
sket denne verdensfamilies liv, baade de fysiologiske lyd
lovene som har sin hemmelighet skjult i selve det menne
skelige sprogorgan, og de psykiske de grammatiske
love som har sin rot i menneskesjælens bygning, dens
logiske behov og dens affekter.
Dette var hans livs spænding, den betok ham i en grad
som kun kan sammenlignes med en stor kunstners besathet
av sit verk. Stundom kunde det være ganske ængstende, han
spiste ikke, sov ikke, var som bortkommen for verden uten
for, gik omkring som en somnambulist; seiv kortbordet, som
han ellers fandt sin kjæreste hvile ved, kunde ikke fængsle
ham, han vandt solo i kulør uten at smile, blev mange beter
uten at bande, var ikke sig seiv. Han hadde skimtet en lys
ning, hvori han anet nye veier til klarhet over de lykiske ind
skrifters mysterier, og de problemer som nu opstod i hans
hjerne, absorberte ham med en hallucinations styrke.
Der var meget av en kunstner i Torp, baade i hans
almindelige sjælelige struktur, og, saavidt jeg kan forståa, og
saa i hans forskning; han var mere seer end tænker, hans
svakhet var argumentationen, han hadde ikke altid taalmo
dighet til at lægge sammen, eller til at ta alle led med, der
tændtes et blus her og et blus der, uten at ledningen mellem
blussene altid laa klar, der var noget springende i hans tanke
gang som ikke var let at følge og som kunde gjøre en me
ningsutveksling mindre frugtbar.
Som mange kunstnere var han utpræget individualist,
bohemien, immun mot al slags borgerlighet, likegyldig for sit
ydre som han skammelig forsømte, for penger som i hans
ungdom ialfald ofte forsvandt gjennem hans hullede bukse
lommer, for sin karriere i den grad at han, om ikke andre
hadde passet paa, sikkert vilde ha mistet sin doktorgrad,
fordi han hadde glemt at opfylde nogen nødvendige formalia.
Aldrig har jeg set eller hørt tale om at Torp nogen gang
har hævdet eller kjæmpet for at opretholde en videnskabe
lig prioritet; den enestaaende position han efterhaanden ind
tok som verdenskjendt lingvist, kom udelukkende som en frugt
av hans præstationer, seiv rørte han ikke en finger for at
komme frem, og aldrig har jeg hørt en ytring av ham som
tydet paa at hans berömmelse interesserte ham.
Der var ikke skygge av strebertum i hans sjæl, hans
439
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
