Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Alf Torp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alf Torp.
alt en politisk «karakter» eller hvad tyskerne kalder «gesin
nungstiichtig»; han kunde derfor let komme til at skuffe
dem som mente at turde gjøre regning paa ham som parti
fælle.
Men ett sted var der hvor Torp aldrig skuffet, hvor
man var ganske sikker paa altid at træffe ham hjemme: hans
fornemme, høisindede natur fornegtet sig aldrig. Med avsky
vendte han sig bort fra al slags tarvelighet og reagerte umid
delbart og uavvikelig mot enhver antydning av smaalighet
eller lumpenhet.
Alt i alt var Torp en lykkelig mand, han undgik jo
naturligvis ikke den lykkeblandede smerte som er enhver
produktiv mands lod, og han var adskillig plaget avsygdom;
gigten huserte i nogen aar grusomt i hans krop, og bron
kitten kom aarvist som en følge av «dette forbandede
klima». Men hans sjæl var vel avbalanseret, han hadde aldrig
været i tvil om den vei han skulde gaa, hans forskning
skjænket ham rik tilfredsstillelse; saa overdreven og helse
ødelæggende hans arbeidslidenskap var, saa var han dog
aldrig forjaget, hans ro fulgte ham gjennem de seksten dag
lige timer han var lænket til sit skrivebord, hans nerver var
i orden, og hele hans liv fik megen varme fra den sympati
som straalet tilbake fra hans væsens sødme.
En ædel hedning; han hadde, tror jeg, aldrig gjennem
gaat nogen oprivende krise som hadde efterlatt noget smerte
fuldt brud, var uten enhver mystisk angst eller fortvilelse
og fandt hvile i en resignert agnosticisme, uten uro over
bevist om det frugtesløse i at ville trænge ind i det ukjende
liges verden. Livet var her, og han drømte neppe om nogen
fortsættelse.
I det smukke latinske (i den norske oversættelse noget
forringede) digt han ved sit studenterjubilæum skrev til minde
om sine avdøde kamerater, er der ikke tale om nogen meta
fysisk udødelighet; naar de døde lever videre er det i denne
verden, enten i ryet, eller i det savn de efterlater:
Seiv i sin korte livstid en og anden
naadde at vinde navn utover verden :
han vil, omend han bor i skyggelandet,
videre leve.
443
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
