Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. I. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paul Mil.jukov.
av sit feudalsystem autokratiets periode men det er
utvilsomt at den tenderer i retning av frihet. I en viss for
stand er symptomerne paa denne tendens endog mere syn
lige i Rusland end andensteds. Disse symptomer er: 1) at
nationen har mistet enhver følelse av agtelse for rang og ydre hæ
der; 2) at regjeringsforanstaltninger bare kan skaffes respekt
ved hjælp av magtmidler; 3) at ingen partielle reformer er
mulige, fordi de allesammen kan avskaffes av den arbitrære
myndighet; 4) at der eksisterer en almindelig uvilje, som
bare kan forklares ved at der hersker et brændende ønske
om en ny tingenes orden.»
Det fortjener at nævnes at dette er omtrent nøiagtig de
samme uttryk, som et aarhundrede senere (1905) blev benyt
tet av grev Witte i hans indberetning til tsaren, offentliggjort
sammen med det konstitutionelle manifest av 30te oktober
1905. Mot disse synsmaater staar de uttalelser vi allerede
har citert av grev Uvarov. Dermed har vi ogsaa forklarin
gen paa den uavbrutte kamp gjennem hele det nittende aar
hundrede mellem de to statsidealer: forfatning og enevolds
styre, indtil livet selv endelig uttalte sig til fordel for politisk
frihet.
Betragter vi den anden av grev Uvarovs teorier den
nationale form for den russiske tro staar vi naturligvis
straks overfor den kjendsgjerning at religionen er et meget
mere adækvat uttryk for nationalaanden end regjeringsfor
men. Vore klasiske nationalister «slavofilerne» pleiet
endog at si at religionens vei var den vei ad hvilken de
kunde uttrykke hvad de kaldte nationens «indre sandhet».
Statens vei var den «ydre sandhet». De var tilhøielig til at
tænke paa staten som noget ydre - - som et fremmed ele
ment. Den var fremmed, sa de, allerede i det øieblik de
første vikinger kom til Rusland, og den vedblev at være slik,
navnlig efter Peter den stores reformer av de gammelrus
siske seder og skikke.
Religionen blev opfatlet som i fremtrædende grad natio
nal og navnlig som nbevægelig. Vi har allerede nævnt den første
og mest nærliggende indvending, at den russiske religion er
græsk, mens kristendommen netop gjør krav paa at være
Med religionen er det en anden sak.
456
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
