Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. I. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Miljukov.
aanden i den nationale religion «det hellige Rusland»
med klokkeklang, billeddyrkning og lange faster en ut
vikling, som i alt væsentlig falder sammen med den grad
vise fuldbyrdelse av enhetsverket inden den russiske stat.
I virkeligheten kan det sies at nationalstaten og nationalkir
ken hjalp hinanden, og i den byzantinske ideologis sande
aand dannet de en intim alliance. Moskva-tsarerne arvet
fra de byzantinske keisere, tillikemed deres titler og vaaben
skjolde, ogsaa deres herredømme over den ortodokse kirke.
Denne evolution blev fuldbyrdet i det sekstende aarhun
drede. Stat og kirke var nu indbyrdes forenet, og begge stod
de som repræsentanter for den nationale aand.
Hvis denne union var blit staaende urørt, vilde staten i
virkeligheten været dømt til übevægelighet ; men netop av
den grund gik der knapt et aarhundrede, før staten gav den
nationale idyl et grundskud. Aarsaken hertil var i første
række den at staten under sin naturnødvendig verdslige ut
viklingsproces meget snart distancerte nationalkirken og aan
den inden de store masser av folket.
I det sekstende aarhundrede hjalp staten kirken til at
proklamere sin uavhængighet av patriarken i Konstantinopel.
Dette skedde blandt andet ved at alle detaljer i den russiske
ritus særlig de som var avvikende fra de græske blev
høitidelig stadfæstet som de eneste sande og rette. Kirken
og folket saa heri det bedste bevis paa at Rusland bevarte
den rene kristne tradition og paa denne maate fuldførte sin
historiske mission som «det tredje Rom». Ved midten av
det syttende aarhundrede gjenoprettet staten traditionen med
den græske ritus, mens de trofaste tilhængere av national
doktrinen fra det sekstende aarhundrede paa et koncilium i
Moskva (16(52) blev proklamert som skismatikere.
Hvad er grunden til at den første virkelige triumf fol
den nationale religiøse tanke indtraadte saa hurtig og formet
sig som en saa avgjørende forstøtelse av dem som nylig
havde været med at skape den?
Svaret er at der i mellemtiden var grundlagt den første
teologiske høiskole i Kiev og at dens første elever
hadde lært saavel den græske som den russiske grammatik.
Gjennem denne videnskap som indtil da var aldeles ukjendt
i Rusland, kom de til erkjendelse av at eiendommeligheterne
458
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
