Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. I. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paul Miljukov.
ker; at det vedkom «naade» eller «gode gjerninger» eller den
«usynlige» kirke, laa ganske utenfor den almindelige begri
pelse. En samtale som endnu er bevaret, mellem Ivan den
skrækkelige (1533—84) og en luthersk prest fra Livland er i saa
henseende overordenlig illustrerende, og tsarens uvidenhet
deltes naturligvis av hele hans folk.
I løpet av det syttende aarhundrede indtraadte der en
meget væsentlig forbedring i dette forhold. I 1628 utkom i
Stockholm den første russiske oversættelse av Luthers kate
kismus; samtidig begyndte protestantismens lærdomme at
sige ind over Ruslands vestgrænse og naa frem like til
Moskva. Hvor farlig man ansaa den voksende religiøse ind
llydelse for at være, fremgaar bedst av de foranstaltninger
som blev trufifet fra autoriteternes side for at holde den rus
siske befolkning i Moskva skilt fra de frem mede elementer.
Hittil hadde de indfødte og de fremmede i Moskva bevæget
sig frit mellem hverandre. Nu blev de fremmede overført
til forstæderne; deres kirker blev revet, og det blev forbudt
dem at holde ortodokse tjenere. Allikevel skulde det for
holdsvis snart vise sig at disse ydre tvangsforanstaltninger
ikke var til nogen nytte. Allerede mot slutten av det syt
tende aarhundrede møter vi en utpræget reformatorisk be
vægelse inden det russiske folk, baade i retning av den «rene
evangelisme» og den «mystiske profetisme», eller «direkte
inspiration».
Den rene evangelisme opstod blandt endel intellektuelle
som var knyttet til den første teologiske høiskole i Moskva,
hvis grundlæggelse daterer sig fra slutten av det syttende
aarhundrede. 1 etpar aars tid blev evangeliet forkyndt Mt
inden sekten av en viss Tveritinov, som til stor forbauselse
for sine omgivelser talte om religion «ret frem, likesom en
utlænding». Han skal ha hævdet «at det Gud ske lov nu
(o: paa Peter den stores tid) stod enhver frit for at tro hvad
han vilde». Det viste sig ikke at være ganske rigtig. En av
Tveritinovs ivrigste tilhængere blev brændt, og selv undgik
han bare samme skjæbne ved (1717) høitidelig at avsværge
sine lærdomme. Men Tveritinovs traktater som indeholder
systematiske citater fra Bibelen, gik imidlertid ikke tapt for
efterverdenen. Med ham begynder den russiske evangelis
mes traditioner, som senere er bevaret übrutt.
460
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
