- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvogtyvende aargang. 1916 /
469

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. Gram: Om Jakob Sverdrup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Om Jakob Sverdrup.
kerne og deres skikkethet for vedkommende stilling.
Kirkedepartementets chef faar saaledes adskillig frihet til at
bevæge sig paa et omfattende administrativt omraade. At
Jakob Sverdrup var en fortrinlig administrator, er vistnok
almindelig kjendt.
Foruten religiøse og kirkelige ting omfattet Sverdrup tidens
store politiske spørsmaal med varm interesse.
Det er endnu i friskt minde, hvor uforsonlig kampen
førtes, og hvor skarpt skillet var mellem partierne, dengang
da striden stod om kongens veto, parlamentarismen og de
unionelle tvistemaal. Jakob Sverdrups navn var av dem, som
ofte blev nævnt i forbindelse med disse spørsmaal.
I de tider var det faafængt at henvise til, at man i andre
lande, f. eks. England, kunde se politiske motstandere række
hverandre haanden og omgaaes venskabelig, tiltrods for at
de veksler hugg, naar de møtes i nationalforsamlingen.
Uenigheten i vort land hadde antat en saadan karakter, at
det sociale samkvem i høi grad led derunder.
Saa ilde dette var, vilde det dog være overdrevent at si,
at der i dette tidsrum ikke fandtes nogen plads for gjensidig
respekt for hvad der fra den anden side blev ydet til sakernes
belysning. Seiv dengang da bølgerne gik saa høit, stod
som ogsaa senere begivenheter viste stridsmændene i de
forskjellige leire ikke helt og übetinget saa fiendtlig fjernet
fra hverandre, som det saa ut til.
Hvad jeg her sigter til, er ikké, at der kunde bestaa per
sonlige sympatiforhold mellem forskjellig tænkende mænd.
Men det, som i nogen grad bidrog til at utjevne kløften, var
den erfaring, at de, som kjæmper ærlig med aandens vaaben,
ikke kan undgaa at møtes. De mest deciderte motstandere
er i grunden tilsidst hverandres medarbeidere. Det er visst
ikke en paradoks at paastaa, at herved skapes en kontakt,
som ofte er et sterkere usynlig baand end det, som eksisterer
mellem paa den ene side et partis ledere og paa den anden
side mange av de menige, som voterer for samme resultat
som lederne.
Det er jo av sine motstandere, man skal hente lærdom.
Hvor meget har ikke venstremænd i aarenes løp lært av Emil
Stängs klare og grundige utredninger. Og selv den, der var
uenig i mangt og meget, som fremkom fra Johan Sverdrup
469

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:28:48 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1916/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free