Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Otto Weininger - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Otto Weininger.
og træt forhold, men heftig, med overvindelse av enhver
friktion mellem tanken, følelsen og deres uttryk. Sindet
speiler hvert øieblik sin ro og sin vekslen, sin sikkerhet og
sin forvildelse. Hvad han end tar op i sig alt gjennem
trænger han med sit væsen, alt faar farve av ham, nye di
mensioner, vokser eller formindskes i hans fantasi og reflek
sion. Derfor tjener hans verk den høieste hensigt et verk
kan ha: den at skaffe et stort menneske det uavkortede, sub
jektive uttryk. Intet er blit objektivt og likegyldig. Alt er
blit forklaring av et menneskes væsen i dets uophørlige
fremadskriden.
. . . Den produktion Weininger har efterlatt sig, bestaar
av to verker «Geschlecht und Charachter» og «Über die
letzten Dinge». Som nævnt var han nogen og tyve aar da
han døde; og de to verker er en produktion der vilde ha
optat en normalt arbeidende mand i ti aar. De er ikke
skjønliterære bøker, skrevet udelukkende paa talent, fantasi,
intuition. De er nærmere videnskabelige verker underbygget
av en alsidighet av kundskaper som det er ufattelig at en saa
ung mand kan ha indhentet og fordøiet. «Geschlecht und
Charachter» er ikke alene en bok der rum mer en konsekvent
tankerække, støttet av beviser og kommentarer, den er skrevet
i den uhyre anspændelse der kræves naar en mand vil opnaa
alt, det hele uttryk for alle sine tanker, for alle resultater av
sin refleksion, naar han fra grunden av vil tømre op sin
livsanskuelse . . . «Über die letzten Dinge» bestaar av aforis
mer og srriaa avhandlinger. De er skrevet i utaalmodighet
og vild intensitet. Det er stundom ting der er antydet eller
bestemt uttrykt i det store verk, som han paany fastslaar.
Men over det hele er der en ny stemning : han fremtrær
mere nøken, mere menneskelig, direkte; livet strømmer paa
ham uten omveier . . . han maa møte det ansigt til ansigt
og si de sidste, usmykkede ord. Det er en mand som ide
sidste minutter tar sig selv og alle livets magter i øiesyn, en
mand som i gru og glæde føler at hans liv snart er fuld
bragt og forbi . . .
Det lille vi vet om hans ydre levnetsløp, viser os at han
med lethet kunde blit en fremragende videnskapsmand: hans
uhørte energi og aarvaakenhet, hans hukommelse, hele
hans fremtræden og utrustning satte enhver i glad forundring
485
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
