Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Otto Weininger - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Otto Weininger.
overmande ham, ingen ondskap skulde plette hans sind.
Han vilde være fri overfor alt som omgav ham, overfor alle
tilbøieligheter han eiet hos sig selv. Han vilde være sin egen
herre og bare det. Han vilde være fri som gud, den store
betragter, den fuldkomment gode, den uantastelige og evige . . .
Og inderst inde bunder Weiningers livsanskuelse i reli
giøsitet, i gudsfrygt. Han sier: «Ikke jeg, ikke nogen kan
bevise at det gode er godt, at det onde er ondt. Heller ikke
at sandheten staar høiere end løgnen. Nei, «mot djævelen
argumenterer man ikke. Man forsvarer sig mot ham eller
man forfalder til ham» . . . «at bevise det gode, det sande, at
bevise det høieste væsens værdiogat dethøiest værdifulde væsen
findes, at bevise Guds eksistens er et praktisk conlradiclio in
adjecto: det ligger i guddommens begrep at den ikke lar sig
bevise, men bare kan bli trodd paa ... Gud maa eksi
stere, hv is jeg skal ha værdi. Hvis Gud ikke er, saa
kommer ikke værdiproblemet mere i betragtning for mig, da
er jeg intet, da har jeg ikke engang anledning til at vise
ydmyghet . . . Gud maa eksistere for at jeg skal kunne
eksistere; jeg er bare hvis (soviel als) jeg er Gud.»
Weiningers Gud er ikke en tilflugt i svakhet, men en
maner til kraft. Budet som skal adlydes er: gjør dig saa
fri at intet binder dig, og kom derved ind i den evige, etiske
livsstrøm, ind i det enesle liv der har været og skal være.
Det vil si: lev i en uavbrutt stræben efter at bli Gud og
være Gud . . .
Weininger mente at fromhet er geniets egentlige kjende
tegn, fromhet, andagt, etisk stræhen, hengselen efter at bli
Gud lik. Bare derved kommer mennesket i forhold til uni
verset, bare derved faar det uendelighets følelse. Det geniale
menneske maa leve i sammenhæng med universet og i det
geniale verk kan man altid fornemme «verdensaltets aande
drag.»
Det sier sig selv at denne mand ikke kan karakteriseres
som «æstetiker» og hans ultalelser som «paradokser». Alle
slike opfatninger av ham tilintetgjøres naar man læser disse
dypt personlige ord:
«Kl menneske kan ikke gaa til grunde ved noget andet
end ved mangel paa religion ; forfærdeligst viser det sig hos
geniet. Ti det geniale menneske er det from meste menneske.
489
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
