Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. II. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Miljukov.
Karakteristisk nok beskriver han disse veier ved navne, som
viser utenlandsk indflydelse fra to kanter. Veien bakover
kalder han græsk; veien fremover tysk. Han har imot
dem begge, men aldeles ikke av den grund, at han vil der
skal vælges en udelukkende national vei. Han mener bare,
at de to retninger betegner yderpunkterne, og at der bør
vælges en «forstandig middelvei». Han kommer til dette re
sultat gjennem følgende ræsonnement: Tyskerne anbefaler
alle mulige reformer og forandringer, mens grækerne for
dømmer alt nyt som et onde. Fornuften sier: «Intet kan
være godt eller slet, bare av den grund, at det er nyt. Alt
var jo nyt i begyndeisen.»
Dette er utvilsomt meget rigtig og logisk, men det rum
mer ikke noget positivt nationalt program, og i det hele fore
trækker Krishanieh at holde sig til defensiven. Han venter
ikke, at den russiske nationalaand skal vinde seire; han
ønsker bare at redde den fra at lide nederlag. Han vet hvad
der mangler russerne, og uttrykker det saaledes: Vi eier et
meget ufuldkommet sprog; vor slutningsevne er svakt ut
viklet og vi er næsten helt uten skjønnet. Derfor fanges vi,
likesom fugler, saameget lettere, jo mere vi beundrer utlæn
dingernes veltalenhet, deres klokskap, deres belevne op
træden.
Spørsmaalet er nu: Hvorledes skal vi bøte paa disse
mangler?
Krishanich er temmelig skeptisk i saa henseende. Han
er til det yderste ængstelig for, at hans landsmænd skal bli
fuldstændig avsat i sit eget land av tyskerne, fordi de er
altfor tilbøielige til at ligge under for fremmed indflydelse.
Men paa den anden side er denne fremmede indflydelse det
eneste middel til at skaffe sig vaaben mot fremmed paa
trængenhet. Ved en nøiere undersøkelse kommer Krishanieh
til det resultat, at Rusland ikke er truet av nogen øieblikke
lig fare for at denationaliseres, fordi Ruslands evne til at ta
efter, saavel som dets avhængighetsforhold av Europa endnu
ikke er særlig utviklet.
Efter Krishanichs opfatning lider den russiske national
karakter av følgende fire svakheter, som det ikke er mulig
for den at bli kvit, fordi det er den medfødt: Tristhet, doven
skap, griskhet pg ødselhet. Av andre egenskaper har rus-
500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
