Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. II. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
serne nogen, som Krishanich ikke ønsker væk, fordi han
mener, de er nyttige for hans landsmænd, deriblandt den, at
de ikke er ærgjerrige. Det russiske levesæt maa heller ikke
undergaa nogen forandring, fordi det passer saa udmerket til
landets klima. Endelig er den sociale samfundsbygning i
Rusland med sin brede demokratiske basis uten svære yder
punkter mellem fattigdom og rigdom i høi grad at foretrække
for samfundsforholdene ide øvrige europæiske lande. Kri
shanich er endog en beundrer av den moskovitiske stats
socialisme, som tvinger hver enkelt samfundsklasse til at yde
staten tjeneste, og som ikke tillåter, at der eksisterer upro
duktive klasser. Den forskjel som der forresten Jtan være
mellem slavere og tyskere, er han tilbøielig til at forklare
som en forskjel i dygtighet og kundskapsnivaa og derfor
bare som et forhold av temporær natur.
Disse teorier viser med tilstrækkelig tydelighet, at de
nødvendige betingelser for at grundlægge en national doktrine
mangler fuldstændig i det Rusland, som ligger før Peter den
store. Der er ikke tale om nogen national aand, men alene
om, hvorvidt man skal bevare eller opgi de nationale seder
og skikke. I saa henseende staar Rusland magtesløst overfor
Europa, hvilket med andre ord vil si, at Europa hadde
erobret Rusland længe før der var begyndt nogen teoretisk
diskussion om det nationale grundlag for civilisation. Som
bestemmende faktorer til fuldbyrdelse av denne erobring
allerede saa tidlig som i det syttende aarhundrede maa næv
nes de europæiske livsförnödenheter og den europæiske kom
fort, som paa den tid hadde fundet indgang, navnlig i
Moskva. Denne omdannelsesproces foregik ganske übevisst,
og det bedste bevis i saa henseende er, at man meget hurtig
glemte den fremmede oprindelse ved det, man hadde laant,
i det øieblik en ny og mægtigere reformbølge satte ind med
Peter den store.
Det har i denne forbindelse sin interesse at notere at de
former av nationalt liv, som man tidligere har laant, ofte
feilagtig blev opfattet som egte nationale, og dette eiendom
melige faktum kan endog hjælpe os til at trække skillelinjen
mellem to perioder den bevisste og den übevisste éfterlig
ningsperiode. Det var netop denne übevissthet ved efterlig
ningen det etnografiske stadium av den som gjorde
501
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
