Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. II. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Miljukov.
Krishanich ængstelig for, at Rusland skulde bli fuldstændig
denationalisert av tyskerne. I det hele tat gjælder det om
Peter den stores reformarbeide saavel som om hans person
lighet, at de rummer et moment av übevissthet med hensyn
til handlingernes konsekvens eller med andre ord, at hans
optræden og hans handlinger i stor utstrækning er fremkaldt
av øieblikkets behov under indflydelse av automatisk vir
kende aarsaker.
Vi paaviste i første avsnit av vor fremstilling, at kirken
den eneste aandelige bærer av den gamle tradition var
ute av stand til at gjøre nogensomhelst motstand mot Peter,
væsentlig fordi den paa det tidspunkt var forlatt av folket,
som vedblivende klynget sig til «den gamle tro». Utenfor
kirken var der ingen intellektuel opposition; der var bare
en etnografisk. Men denne opposition blev i høi grad svæk
ket ved hele tidsretningen i Rusland i det syttende aarhun
drede. Følgen var at Peter den store stod friere i sit arbeide
for at hitføre en radikal forandring inden sit land end nogen
europæisk repræsentant for «det oplyste enevælde» ikke
bare i kraft av sin egen sterke personlighet, men ogsaa fordi
han ikke møtte nogen sterk motstand hos den gamle natio
nale tradition.
Resterne av denne tradition lever endnu eller, om
man vil, holder gradvis paa at dø ut i de lavere sociale lag,
eller i de fjerneste utkanter av riket. Men i de øvre sociale
lag og blandt de herskende klasser i Rusland blev der fra
den tid bygget op for første gang i vort folks historie
en ny tradition, skapt av en tænkende klasse av intellektuelle.
Fra samme tidspunkt organiseres ogsaa for første gang en
social overlevering. Rusland er ikke længer «stumt», siden
der endelig engang formes et literært sprog. Literatur og
videnskap træder efterhvert istedenfor den nationale legende
og den nationale tradition.
Det arbeide som er utrettet i de sidste to aarhundreder
eller med andre ord i den periode, som dækkes av den
nye tradition har været præget av hast. Rusland har
ikke hat nogen tid at spilde. Det har gjældt at indhente
hvadderhar været forsømt paa det lange forberedende stadium,
og at holde skridt med den europæiske utvikling. Dette ar
beide er gjort av otte generationer av russiske intellektuelle
502
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
