Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. II. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Miljukov.
til dannelsen av en radikal socialistisk samfundsopfatning i
Rusland i motsætning til den borgerlige liberalisme, som
gjennemgaaende var tidens løsen. Herzen og hans fortrolige
ven Bakunin følger Proudhon i hans teori om en kommende
anarkisk revolution i Europa, samtidig med at de fremhæver
det russiske samfund som en fuldendt form for en anarkisk
samfundsbygning, og som «et nyt ord», Rusland har at
skjænke menneskeheten. Dette er det første forsøk paa ori
ginalitet, skjønt det sker ved hjælp av den europæiske tænk
ning. Der er imidlertid én gren av det intellektuelle liv,
hvor generationen av 1840 yder noget virkelig originalt vi
sigter til den russiske literatur. Næsten alle de navne i den,
som senere er blit verdenskjendte — Turgenjev, Dostojevskij,
Goutcharov og delvis ogsaa Tolstoi hører til denne gene
ration.
Som det mest karakteristiske træk ved tredje generation
mændene fra 1860-aarene maa nævnes, at denne gene
ration er den første som bryter det overtak adelsstanden
hittil hadde hat i russisk kultur og aandsliv. Indtil da kunde
den russiske literatur, trods det høie utviklingstrin den var
naadd til, fremdeles betragtes som en drivhusplante. Det er
i saa henseende meget karakteristisk, at generationer av høit
dannede mænd følte sig mere hjemme ute i Europa end i
Rusland; og nåar de opholdt sig i Rusland, kunde de ikke
la være at føle sig isoleret fra det øvrige land og kom paa
denne maate meget ofte til at betragte sig som «overflødige»
som folk som ikke dudde til noget; ikke hadde nogen
opgave. Denne type er velkjendt i den russiske literatur,
hvor den har bestaat i slegtled.
Om denne generation i almindelighet gjælder det, at den
i stor utstrækning er utgaat fra folkets brede lag. Følgen er,
at den visste at tinde vei til folket og derfor ikke følte sig
isoleret. De «overflødige mænds» type er siden da blit for
ældet. Den holder sig vistnok endnu en tid i literaturen,
men bare for at understreke forfaldet og undergangen av
den sociale type, som betegnes ved landadelsmanden, som
lever av livegnes arbeide livegenskapet var, som bekjendt,
ophævet i 1861. Typen paa en adelsmand av denne genera
tion, fra literaturen bekjendte er den «angrende adelsmand»
manden som er sig bevisst sin «pligt» mot sit folk,
508
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
