Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Tyske krigsdigte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar Rørdam.
Spænding, kan, hvor Sindet er til det, baade Sang og Efter
tanke trives ligesaa hjemligt som fordum i det stille Værksted
Denne rhinske Smedesvend var allerede før Krigen en
selvhjulpen Tænker og Sånger. Men først Krigens uhyre Tryk
har frigjort ham. Den enkelte som Nationen har under
et saadant Pres Valget mellem at briste eller rejse sig med
samlet Kraft. Lersch har følt hele Byrden, baade sin og
Folkets. Han, som Folket, har samlet sin Kraft og baaret
Byrden. Saaledes er han blevet sit Folks Sånger, uden at
bortkaste et Gran af sit eget Væsen.
Strax den første Mobiliseringsdag skrev han Soldaten
abschied en tysk « Dengang jeg drog afsted », en jævn
og kraftig Soldatervise, der gav Ord for hele Folkets Grund
stemning og snart blev sunget overalt. Siden fulgte andre
billige Smaahefter Digt og Sang, med ligesaa direkte Udspring.
Stolt Fremrykning, Kamp og Sejr, Kamp og Stansning, ende
løs Kamp med frygtelige Ofre; Kamp i Blod og Snavs; næsten
utaalelige Bædsler og Strabadser, som dog udholdes; frugtes
løst Raseri, hvis Kraft møjsommeligt omsættes i utrætteligt
Taalmod; ætsende Tvivi, der af Tro og Kærlighed omsmeltes
ien Tillid af Evighedsart : Alt dette rummes i disse Smaa
hefter med Digte af Heinrich Lersch. Folket modtog dem,
som de blev givne; og nu er de udkomne i et samlet Bind
paa Eugen Diederichs Forlag i Jena.
Herz, au fg lii he dein Blut! er Bogens Titel. Klinger
det svulstigt ? Ja , i danske Øren. Men vi maa vel mindes,
at det tyske Sprog er stemt anderledes end vort. En ordret
Oversættelse bliver en falsk Oversættelse. Dernæst : Ogsaa
Sin de t er stemt anderledes i et kæmpende Folk end i et
ikke-kæmpende. Det er intet tomt Ord, dette «Herz, aufgliihe
dein Blut !» Vi har Krigsdigte for os ; de er blodfarvede.
De gløder virkelig, af en Mands Hjerteblod, et Folks Hjerte
blod. Mer endnu : Af hele Menneskehedens udgydte Blod.
Denne Kriger har i yderste Sjæleangst kim een Tilflugt:
Korset paa Golgata. Denne tyske Soldat lider paa een Gang
sammen med sin Fjende og sammen med begges Frelser. Og
hans Fædrelandskærlighed udvides til en broderligt altomfat
tende Medlidenhed, kristelig, og dog menneskelig, og dog
mandig. Alt gennempræget af en grublende Eftertanke, som
gør det typisk tysk.
516
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
